16. september 2019
Fra tagterrassen på den nye hovedbygning i Læderstræde, kan rektor se ud over Roskildes tage. Mellem tårnene på flere kirker og en moské virker Hf og VUC her som ?oplysningens fyrtårn?.
gallery icon

Se billedserie

Fra tagterrassen på den nye hovedbygning i Læderstræde, kan rektor se ud over Roskildes tage. Mellem tårnene på flere kirker og en moské virker Hf og VUC her som ?oplysningens fyrtårn?.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ågerup-pige nyder sit: Drømmejob i smørhullet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ågerup-pige nyder sit: Drømmejob i smørhullet
Roskilde Avis - 08. september 2019 kl. 00:58
Af Foto: Kenn Thomsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg har fundet mit drømmejob lige her i Roskilde, der er et rent 'smørhul' for uddannelser. Men jeg har skam også arbejdet og kæmpet for det.

Sådan fortæller rektor for Hf og VUC i Læderstræde Dorthe Jensen Lundqvist, der i denne sommer kunne fejre 25 års ansættelse i statens tjeneste og se tilbage på en meget alsidig karriere indenfor både handelsskole-uddannelser og mere almen undervisning for unge.

Pigen fra Ågerup har aldrig været bange for at sige både til- og fra, hvilket også har givet mange oplevelser undervejs. Allerede som 5-årig meddelte hun sine missionske bedsteforældre, at hun ikke ville spise deres mad, men hellere spille klaver, og så blev hun sendt i skammekrogen.

Mange år efter indrømmede hendes far, at han faktisk var stolt over hendes lille oprør.

Startede fodboldhold
Som barn var Dorthe meget glad for fodbold og fik allerede som 11-årig sammen med andre fra den lille by udenfor Roskilde samlet et hold af piger, der spillede på de gamle baner i Ågerup.

- Faktisk var det så vigtigt, at jeg ikke kunne være med til min brors konfirmation, fordi vi skulle spille kamp ved SM og ikke kunne undvære nogen.

Den sportsglade pige prøvede sig også med bordtennis hos BTK61 inde i Roskilde. Men det stoppede dog ret brat, da hun blev bange for den store formand Ole Rasmussen. Han havde nemlig hurtigt fundet ud af, at hun kunne ramme både bolden og bordet, og så skulle hun straks sendes med til DM om 14 dage.

Som barn og ung kom hun meget i Roskilde by, når hun tog bussen fra Ågerup, ligesom instruktøren af 'Badehotellet' Fabian Wullenweber, der boede ved siden af.

Stor uddannelsesby
I forhold til dengang er Roskilde forandret meget, fordi den er vokset stærkt og blevet en meget stor uddannelsesby.

- Vi har fået mange flere unge, som bruger de mange forskellige tilbud, lige fra de tre almene gymnasier, den store tekniske skole og handelsskolen, slagteriuddannelsen Hf og VUC - til erhvervsakademi, professionshøjskole og RUC.

- Måske tænker man ikke så meget over det til hverdag, men alle disse uddannelser er meget vigtige for Roskilde. De virker som en motor for byen, fordi de tiltrækker unge fra et meget stort område.

På sit uddannelsessted har Dorthe fundet ud af, at eleverne her kommer fra 97 forskellige postnumre i hele landet. Selvfølgelig fordi der er ordentlig undervisning - men der er også en anden grund.

- Roskilde virker som en magnet, fordi det er en forholdsvis stor by, hvor der virkelig er gang i musik, caféliv og andre former for ungdomskultur.

- Mange af uddannelses-stederne har musiklinjer, og spillesteder som Gimle plus hele Festival-miljøet virker jo også meget tiltrækkende.

- Desuden er det let at komme hertil, fordi der er god offentlig transport fra mange retninger, forklarer VUC-rektoren.

En anden vej
Hun er glad for at være med i netværker Roskilde Campus, hvor cheferne fra de forskellige lokale uddannelsessteder samarbejder om fælles initiativer eller problemer i byen.

- Nogle har kaldt VUC for 'Voksne Uden Chancer', men det er helt forkert. Det rigtige navn er 'Voksne Udnytter Chancen', benytter den retorik-uddannede rektor chancen for at få slået fast.

- Vi er en ekstra mulighed for alle dem, der ikke er gået 'den lige vej' gennem uddannelses-systemet. Det kan være, fordi de ikke lige var klar til at tage en adgangsgivende eksamen tidligere, men først efter nogle år selv kan se ideen i det.

- Eller måske fordi de havde problemer med ordblindhed, som vi nu har fået gode og moderne redskaber til at afhjælpe, fortæller hun.

- Jeg er glad og stolt over, hvad vi laver her på Hf og VUC. Vi er med vore uddannelser med til at sørge for et bedre samfund med flere velfungerende borgere, og det er da positivt at være med til.

Selv bor Dorthe nu med sin familie i Trekroner og nyder rigtigt livet i sin barndoms- og ungdomsby, hvor hun bl.a. er med til at danse salsa på havnen.

tk
Reception fredag den 27. september, klokken 14-16, hos Hf og VUC i Læderstræde, hvor samarbejdspartnere, kontakter og venner af skolen er velkomne.

Blå bog
Navn: Dorthe Jensen Lundqvist.

Født: 1963 i Rødovre.
Opvokset i St. Valby og Ågerup, hvor:

Faderen var rejsende repræsentant hos Louis Poulsen og

Moderen var sygeplejerske på RAS.

Gik på Lindebjergskolen i Gundsølille og blev senere,

Nysproglig student fra Amtsgymnasiet ved Domkirkepladsen i Roskilde.

Arbejdede allerede i gymnasietiden på omsorgscentret i Ågerup og tog bagefter job her i et 'sabbat-år', mens hun sparede 20.000 sammen og fik en lejlighed ved havnen i Roskilde.

Tog gennem 10 år eksamen på Københavns Universitet i Fransk og Retorik, mens hun samtidig havde forskellige job ved siden af for at undgå studiegæld.

Underviste bl.a. i fransk på Roskilde Ungdomsskole og arbejdede som tilkaldevikar i Fælledvejens daginstitution.

Var i mellemtiden flyttet til en lejlighed i Ringparken med mand og barn.

Fra 1994 får hun arbejde på centeret for erhvervs-uddannelserne i Nordvestsjælland, hvor hun underviser i forskellige fag og bliver leder af handelsgymnasiet i Kalundborg, som hun også flytter til.

2008 bliver hun rektor for Handelsgymnasiet i Ballerup og flytter samtidig tilbage til Roskilde i Trekroner.

2012 rektor for Hf og VUC i Roskilde-Greve-Køge med hovedsæde i Læderstræde.

Dengang var der 972 elever på Hf og VUC i Roskilde, mens tallet i 2018 var kommet op på 1.250 årselever - eller i alt 3.500 personer.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk