20. oktober 2019
Den gamle salmebogs jubilæum markeres også i Roskilde Domkirke.
gallery icon

Se billedserie

Den gamle salmebogs jubilæum markeres også i Roskilde Domkirke.
Foto: Johan Clausen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 450 års jubilæum i Roskilde: Salmebogen skabte kirken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

450 års jubilæum i Roskilde: Salmebogen skabte kirken
Roskilde Avis - 21. september 2019 kl. 00:33
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den udbredte anvendelse af salmer og prædiken på dansk har i høj grad været med til at skabe den danske folkekirke, som vi kender den i dag.

Derfor markerer Sjællands Kirkemusikskole i Allehelgensgade sammen med Roskilde Domsogn, Folkeunivesitetet i Roskilde samt Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, at det i år er 450 år siden, at den første danske salmebog udkom.

Den runde dag markeres ved et stort anlagt seminar lørdag den 28. september hos Kirkemusikskolen i de nye fine lokaler på Allehelgensgade 19.

- For 450 år siden i 1569 er vi kun få årtier efter reformationen, at Thømissens salmebog udkom. Den har været med til at præge både vores sprog og tænkemåde helt frem til i dag, forklarer musikskolens rektor Jens Ole Brinth.

- Så blev der jo både sunget, prædiket og talt udelukkende på dansk, selv om man også var begyndt lidt på det før reformationen, hvor latin ellers dominerede i den katolske kirke.

- Når man nu fik en dansk salmebog, har det også været medvirkende til, at sangen har fået så stor en plads i den danske gudstjeneste, fortæller han.

Thømissens Psalmebog var i brug gennem 130 år i både Danmark og Norge samt på Færøerne, indtil Slangerup-præsten Thomas King udsendte sin salmebog i 1699.

Et godt hus
Sjællands Kirkemusikskole flyttede i slutningen af 2018 ind i det karakteristiske hus, der i sin tid blev opført til oldermanden for Murerlauget i Allehelgensgade 19. Derfor er det fyldt med flotte håndværksmæssige detaljer, hvor Roskildes murere rigtigt ville vise, hvad de kunne.

Før skolen rykkede hertil, var ejendommen gennem en stor ombygning og modernisering, der bl.a. blev støttet af Mærsk-fonden.

Bortset fra en enkelt ting, der stadig mangler at blive ordnet, er Jens Ole Brinth meget tilfreds med de større og bedre forhold.

Kirkemusikskolen har i alt 162 indskrevne studerende, og 70 blandt dem kommer på stedet mindst en gang om ugen.

- Vi er med til at skabe trafik og indtægter i Roskilde, f.eks. når de studerende eller censorer skal overnatte i byen i forbindelse med eksamener, fortæller Jens Ole Brinth.

Café-koncerter
Han har samtidig en ambition om at åbne skolen mere op i forhold til den omgivende by, fordi man nu har fået bedre faciliteter til det, ikke mindst i en større musiksal.

Derfor starter skolen nu en række café-koncerter, hvor den første skal foregå torsdag den 26. september klokken 16.30.

Interesserede sangere, der vil optræde med sange, salmer eller viser, opfordres til at melde sig. Det samme gælder pianister, som er klar til at akkompagnere sangerne og de fællessange, der også skal afsynges.

Interesserede kan henvende sig til Eva Bruun Hansen, evbr@km.dk.

tk

Program
Seminaret den 28. september på Kirkemusikskolen i Allehelgensgade 19 starter klokken 10 og varer til klokken 16 med en række indslag.

Marita Akhøj Nielsen, der er ledende redaktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, fortæller om Musik og Sprog i reformationstidens danske salmesang.

Bjarke Moe, seniorredaktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, fortæller bl.a. om musikkens betydning i kirkene efter reformationen.

Maria Harms, der er sognepræst i domkirken og underviser i salmekundskab på Kirkemusikskolen, står for aftensang i Roskilde Domkirke fra klokken 16.30.

Undervejs kan deltagerne ligeledes se et af de få tilbageværende eksemplarer af den 450 år gamle Thømissens Psalmebog, som fik navn efter sin bogtrykker. Den findes på Roskilde Kloster, hvor Karen Brahes Bibliotek nu også opbevares.

Arrangementet omfatter også en let frokost, og alle interesserede kan deltage for en pris af 150 kroner.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk