23. juni 2021
Mette BL Thomsen har de seneste 30 år arbejdet som selvstændig behandler. Her er hun ved at sætte akupunkturnåle i Gitte Madsen.
gallery icon

Se billedserie

Mette BL Thomsen har de seneste 30 år arbejdet som selvstændig behandler. Her er hun ved at sætte akupunkturnåle i Gitte Madsen.
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 30 år som selvstændig behandler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

30 år som selvstændig behandler
Roskilde Avis - 20. februar 2020 kl. 15:14
Af Tekst og foto: Jan Partoft

For 30 år siden besluttede Mette BL Thomsen at bruge sin uddannelse som sygeplejerske til at starte sin egen virksomhed, der i dag bærer navnet Lift Your Life.

- Jeg havde set, hvordan timeglasset hurtigt kunne løbe ud, da min mor døde af brystkræft i en meget ung alder, så for mig var det vigtigt at få realiseret mine egne drømme, og erhverve mig indsigter så jeg kunne hjælpe andre mennesker til at kunne gøre det samme, siger hun.

- Samtidig kunne jeg se, at det almindelige sundhedssystem ikke altid kunne redde mennesker fra sygdomme.

- Allerede under min uddannelse til sygeplejerske lærte jeg om zoneterapi og akupunktur, og siden har jeg studeret åndsvidenskab og taget en lang række coach- og psykoterapeutiske uddannelser.

CV'et med uddannelserne er alenlangt, men for Mette BL Thomsen er der en mening med de mange uddannelser.

- Jeg er ikke bange for at træde nye stier, også selv om de er tornebesatte, siger hun.

- Mit mål er at hjælpe folk til, at de kan hjælpe sig selv. Så skal man se på mere end kroppen.

- Man er nødt til at tage folks fortid med, når man skal coache dem til en bedre nu- og fremtid. Den enkelte skal lære at betragte fortiden som en gave, og som rygvinden i en sejlads frem mod de mål man gerne vil nå.

- Når man træder ud af offerrollen og tager ansvar for sit eget liv og, så ser man mulighederne, siger hun.

For Mette BL Thomsen er det vigtig, at man følger den traditionelle behandling som læge eller sygehus ordinerer, og i takt med at man får det bedre, trapper ud af medicin i samråd med lægen.

Coaching, akupunktur og zoneterapi er nogle af de virkemidler, som Mette BL. Thomsen bruger til at hjælpe folk på vej.

Koldt er godt
For Mette BL Thomsen er arbejdet med mennesker en alt omfattende livsstil, der også har givet hende passion for vinterbadning i så høj grad, at hun har valgt at gøre isvandssvømning til en folkesport i landet. Det er lykkedes i så høj grad, at hun sammen med 12 fra Roskilde lige har været til VM i issvømning og det er også hende, der har fået etableret den lokale forening Roskilde Issvømmer Forening - RISF.

- Det kolde vand har bare så mange gode egenskaber på ens krop og sjæl, så jeg er nødt til at fortælle alle om det, siger Mette BL Thomsen.

30-års jubilæet bliver markeret med en reception fredag 28. februar i Lift Your Life på Køgevej 44 C fra klokken 14 til 18.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk