29. marts 2020
Uddannelses- og Forskningsministeriet sætter fokus på en styrkelse af digitale kompetencer blandt underviserne på de videregående uddannelser.  Det udløser tre millioner til et to-årigt projekt på RUC, Absalon og Zealand. 

(Foto: Tomas Skov)
Uddannelses- og Forskningsministeriet sætter fokus på en styrkelse af digitale kompetencer blandt underviserne på de videregående uddannelser. Det udløser tre millioner til et to-årigt projekt på RUC, Absalon og Zealand. (Foto: Tomas Skov)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 3 millioner til ny digital undervisning på RUC, Absalon og Zealand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

3 millioner til ny digital undervisning på RUC, Absalon og Zealand
Roskilde Avis - 30. januar 2020 kl. 20:24
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Absalon og Zealand modtager en bevilling på tre millioner kroner til et fælles to-årigt projekt.

Det sker som led i en indsats, hvor Uddannelses- og Forskningsministeriet sætter fokus på en styrkelse af digitale kompetencer blandt underviserne på de videregående uddannelser.

Samarbejder på tværs
I det regionale samarbejde iværksættes projektet 'Det dobbelte læringsfællesskab', hvori der skal skabes et kompetenceudviklingsforløb til uddannelsesinstitutionernes undervisere, der fokuserer på brugen af digitale læringsteknologier i undervisningen.

Målet er at klæde underviserne på til at integrere teknologierne i undervisningen på en måde, så de studerendes muligheder for læring styrkes.

Projektet bygges op om to læringsfællesskaber. Det ene er knyttet til undervisernes daglige praksis på egen uddannelsesinstitution, og det andet er koblet til en fælles online samarbejdsplatform, der går på tværs af de tre institutioner.

Det bliver dermed muligt for underviserne at dele viden og erfaringer på tværs.

- Dette projekt giver de videregående uddannelsesinstitutioner i Region Sjælland en enestående mulighed for at samarbejde og vidensdele omkring, hvordan vi bedst bruger de digitale muligheder i undervisningen til gavn for vores studerende, siger projektleder Søren Larsen, der også er centerleder for Center for Virtuelle Læringsteknologier på Roskilde Universitet.

Et digitalt læringsrum
Der er mange forskellige teknologier til rådighed, som på forskellig måde kan være med til at styrke undervisningen.

Det kan for eksempel være platformsteknologier, som skaber et digitalt rum for studerende og underviseren uden for det fysiske undervisningslokale, og som gør det muligt for de studerende og underviseren at være i dialog med hinanden mellem undervisningsgangene, dele materialer og arbejde i fælles dokumenter.

Et andet eksempel kunne være brugen af videoer, som kan gøre det muligt at flytte nogle af underviserens præsentationer eller forelæsninger hjem til de studerende, så de studerende og underviseren kan bruge tiden til spørgsmål, diskussioner og øvelser, når de er samlet.

Professionshøjskolen Absalon har mange års erfaring med både forskning og udbud af forskellige typer af e-læringsformater, hvor de studerende arbejder i studiefællesskaber.

Zealand er med i projektet, fordi det passer til uddannelsesinstitutionens digitale strategi for undervisning, og fordi Zealand opfatter det som afgørende, at underviserne er kompetente på området.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk