4. april 2020
#1454385
gallery icon

Se billedserie

Foto: Anette Gundlach
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 25-årige Nichlas kåret som årets dommer: Han holder styr på håndboldstjernene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

25-årige Nichlas kåret som årets dommer: Han holder styr på håndboldstjernene
Roskilde Avis - 22. februar 2020 kl. 06:11
Af Tekst og foto: Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

25-årige Nichlas Nygaard fra Roskilde er sammen med 28-årige Nicklas Pedersen kåret som årets dommermakkerpar i den seneste håndboldsæson. Udnævnelsen er ret utroligt både i kraft af parrets unge alder og fordi, de kun har dømt kampe sammen i en enkelt sæson.

arrow Læs også: Løvens hule: Løverne kæmpede om Anne fra Roskilde

Roskilde Avis møder Nichlas Nygaard i sit hjem i Roskilde, dagen før han skal dømme i den danske topkamp mellem nummer et og to i den bedste række. Her spiller Aalborg mod TTH Holstebro. På holdene finder man flere landsholdsspillere, både danske og udenlandske.

Blandt andre den lokale Magnus Bramming, Henrik Mølgaard, Allan Damgaard og islandske Janus Smárason.

Selvom kampen først bliver spillet i bedste aftensendetid, tager Nichlas tidligt af sted til Jylland, hvor 90 procent af topkampene foregår.

Han og makkeren Nicklas Pedersen skal som altid forberede sig godt og grundigt på kampen.

Sammen ser de blandt andet gamle kampe, så de ved hvilke spillere, de skal holde et vågent øje med, og så de kan finde frem til deres egen taktik på banen om aftenen, det gælder om at kunne lede kampen godt, hvis man skal have succes som dommer, forklarer Nichlas Nygaard.

Det kræver nemlig sin mand at holde styr på de tunge holdbolddrenge, der tonser rundt på banen. Og trods makkerparrets unge alder, så er de altså allerede blandt de bedste dommeren i landet, og de håber på snart at kunne være med til at dømme OL, EM og VM rundt omkring i verden, siger Nichlas Nygaard med glade øjne.

Nicklas

Håndbold over fodbold

For Nichlas er håndboldkarrieren gået rigtigt stærkt, og siden han startede med at uddanne sig som dommer og dømme i kampe med børn og unge for ni år siden, har han sprunget flere nivauer på en sæson på sin vej. Og det er absolut usædvanligt, at en ung mand dømmer i de bedste håndboldkampe rundt omkring på banerne i Europa.

Oprindeligt var det fodbolden, der havde Nichlas helt store interesse, da han var dreng. Faktisk startede han kun til håndbold som 10-årig for at få sig noget motion ved siden af foldbolden.

Efterhånden tog håndbolden dog over, og han tilbragte mange dage på banerne i Roskilde Hallerne.

En dag manglede de en dommer til en kamp på banerne. Nichlas mente, at den tjans kunne han godt klare. Og han klarede det så godt, at han blev tilbudt et dommerkursus.

Efterhånden som han var mere på banen som dommer end som spiller, fik han valget mellem, om han ville fortsætte med at gå på eventyr med fløjten i hånden eller bolden.

Som spiller kunne han fortsætte med at hygge sig i hallerne rundt omkring. Som dommer ville han komme rundt i verden og få få oplevelser med de bedste håndboldspillere.

Valget var rigtigt, for i dag trives han bedre i de større haller frem for i Roskilde Hallerne.

Det er slut for ham med at spille håndbold, selvom han godt kan savne harpiksen på hænderne, men han er bange for at blive skadet, hvis han spiller.

Nichlas 2

Styr op stjernerne

Nichlas forklarer, at hver eneste kamp, han dømmer, er vigtig.

- Som dommer er du ikke bedre end din seneste kamp.

At han nu er valgt som årets dommer makkerpar gør bare presset endnu større.

- Vi skal hele tiden være bedre for at klare os i kampen mod alle de største dommere, der er med til VM og OL, derfor sparer vi også med de allernbedste.

Han forklarer, at som dommer, skal man vise, at man har kontrol over kampen, sådan bliver de bedste kampe spillet.

- For hvert enkelt hold er der rigtig meget på spil, når de spiller, siger Nichlas.

Derfor oplever han også spændte situationer på banen.

- Dem forsøger vi at klare ved hjælp af humor og kropssprog, smiler han.

Til tops i dommerliga

Det er en hårdt arbejde hele tiden, hvis man vil til tops i dommerligaen.

De bliver målt og vurderet efter hver kamp, hvor de får feedback og point for, hvordan de har klaret kampen.

Samtidig skal de være i lige så god form som spillerne, når de løber rundt på banen.

Formen og fysikken bliver testet fire gange om året, og de lever efter en kostplan, for at holde vægten nede.

Så Nichlas træner løb og styrketræning 10 timer om ugen.

Nichlas 3

Familien bakker op

Nichlas har været nødt til at sige nej til mange familiefester i de seneste år.

Men familien bakker ham og er stolte over det liv han har valgt.

De møder op på banen lige så snart, der er mulighed for det, og følger med i kampene på skærmen.

Snart flytter hans tyske kæreste fra Berlin til Roskilde, hvor de skal bo sammen med den lille baby, der er på vej, fortæller han stolt.

- Hun ved, at håndbolden betyder så meget for mig, at hun har valgt at flytte.

Man kan se mere til unge Nichlas på skærmen, når han dømmer kampe i den kommende tid.

arrow Væltet omkuld af succes efter Løvens hule
21. januar 2020 kl. 06:03 Opdateret: kl. 14:28

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk