17. februar 2019
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vandstand på 1,5: Flere huse med vand i kælderen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vandstand på 1,5: Flere huse med vand i kælderen
Opdateret 02. januar 2019 kl. 09:34
Roskilde Avis Paperboy - 02. januar 2019 kl. 09:30
Af Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Opdateres: Flere huse har fået vand ind i kældrene i løbet af natten til onsdag, da vandstanden steg i Roskilde Fjord på grund af stærk blæst.

arrow Læs også: Tre lejligheder raseret af ild: Mand omkommet og kvinde i kritisk tilstand

I første omgang kunne man ellers trække vejret nogenlunde lettet på de udsatte steder ved kysten i Roskilde Kommune, da DM havde meldt ud, at vandstanden ville stige med 111 centimeter.

Brandvæsnet og frivillige gik i gang med at sikre husene ved blandt andet at lægge watertubes ud i Jyllinge og ved at sikre forskellige steder langs havnen i Roskilde nytårsdag, ligesom Vikingeskibsmuseet også blev sikret.

Senere ændrede DMI sit varsel til at vandstanden ville stige til 1,43 centimeter.

Ved 8-tiden onsdag morgen var vandstanden oppe på 1,51, en timer efter var den faldet med omkring 10 centimeter, fortæller Charlotte Tornquist fra Roskilde Politi. Hun kunne samtidig oplyse om, at flere huse på Frederiksborgvej havde fået vand i kælderen.

Beredskabschef Lars Robetje fortæller, at det drejer sig om to huse, der har fået vand ind i kælderen. Det ene på grund af en væltet mur.

Kældrene er dog pumpet fri for vand og sikret igen, oplyser han.

I Jyllinge brød vandet onsdag formiddag gennem en midlertidig grusdæmning, som beboere havde lagt ud, hvilket betød, at boliger på Fasanvej var i fare for at få vand ind.
Ved middagstid havde mindst et hus fået vand ind.

Da Roskilde Avis talte med Lars Robétjé var brandvæsnet netop ved at pumpe vandet væk igen.

Beredskabschefen vurderer, at gruset ikke holdt som planlagt, fordi vandstanden både var højere og toppede længere end varslet.

Samtidig har vandet givet store bølgeskvulp, som har været årsag til, at vandet er fosset ind i Jyllinge.

Godt forberedt
Lars Robétjé forklarer, at forberedelserne til at holde vandmasserne ude er foregået i god og orden.

Brandvæsnet har blandt andet fået hjælp af brandkadetter, der fyldte sandsække med rekordfart.

Desuden er flere frivillige som altid trukket i arbejdstøjet og har hjulpet til med nogle af de mange opgaver, der trænger sig på.
Blandt andet er det frivillige, der har bygget de midlertidige sanddæmninger i Jyllinge.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk