16. november 2018
- Jeg præsenterer mig altid og siger, at jeg sidder her. Du kan bare slappe af og sove. Bare de ved, at der er nogen, siger Hanne Larsen. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

- Jeg præsenterer mig altid og siger, at jeg sidder her. Du kan bare slappe af og sove. Bare de ved, at der er nogen, siger Hanne Larsen. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vågetjeneste mangler folk til at give nærvær og tryghed til døende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vågetjeneste mangler folk til at give nærvær og tryghed til døende
Roskilde Avis Paperboy - 02. september 2018 kl. 00:41
Af Katrine Thorlund
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvordan vil du gerne dø?
Når livets sidste timer oprunder, vil de fleste gerne være omgivet af dem, de holder af. De færreste ønsker at være alene.

Men det kan tage lang tid at dø, og det kan være en hård tid for pårørende at sidde hos den døende hele døgnet.

Derfor findes der nogle mennesker, som ønsker at yde det nærvær, vi alle fortjener, når vi skal herfra.

Hanne Larsen og Nancy Aaen arbejder frivilligt som vågere. De er en del af Røde Kors Vågetjeneste i Roskilde, der ledes af Hanne Andersen.

Hanne Larsen, der er tidligere sygeplejerske, var ikke i tvivl om, at hun som våger kunne være med til at gøre en forskel:

- Jeg synes, det lød meget meningsfuldt. Noget af det jeg godt kan lide er, at man har tiden til at sidde hos den døende. Det har du jo ikke som sygeplejerske. Som våger kan jeg komme af med noget af mit omsorgsgen.

For Nancy Aaen kom tanken om at blive våger snigende. Emnet dukkede op i blade og samtaler. Men en særlig oplevelse satte tingene i perspektiv:

- En af de ting der motiverede mig til at blive våger, var da min veninde døde af kræft. Hun var på hospice og det var en gave at kunne sidde hos hende. Men så gik det op for mig, at der også var nogen, der lå alene. Det er ikke i orden, så jeg tænkte, at jeg kunne give noget tilbage. At blive våger sagde mig noget. Man kan give sig den tid, det tager og det er virkelig befriende i en hektisk hverdag.

Vågerne dækker vagter af maksimum fire timer. Vagterne ligger oftest fra kl. 19 til kl. 7. Det er nemlig der, de pårørende har brug for aflastning, så de kan sove eller plejepersonalet er udfordret af, at der er færre medarbejdere på vagt.

Vågerne må ikke tage sig af plejeopgaver, og kan derfor altid tilkalde personale eller hjemmepleje. Vågerens opgave er derfor meget klar, og nærvær er nøgleordet.

- Langt de fleste af dem der bliver våget hos, er i 80'erne og 90'erne. Så det vil sige, at de pårørende også er oppe i årene. Vi oplever, at der sker noget, når det bliver mørkt. Der er der mange, der bliver urolige og utrygge. Derfor er det trygt med en våger ved sin side, forklarer Hanne Andersen, aktivitetsleder i Røde Kors Roskilde.

Den udramatiske død
Døden er sjældent som på film. Der er intet dramatisk ved det arbejde vågerne laver og oftest er det en ganske fredfyldt oplevelse.

- Det er ikke altid, de døende registrerer, at vi kommer. Jeg plejer at komme ind og ae vedkommende lidt på kinden, tage dem i hånden og sige hvad jeg hedder, og at jeg kommer fra Røde Kors Vågetjeneste. Jeg siger til dem, at jeg vil sidde hos dem og bare være til stede. Jeg synes også det er vigtigt, at man snakker til vedkommende, som om de er til stede, for det er de, fortæller Nancy Aaen.

- Jeg har nogen gange oplevet mennesker, der ligger og fægter med armene. Så holder man fast i deres hånd og så falder de til ro. Der er også alle hverdagslydene. Det kan godt give en tryghed, at man tager en kop kaffe, snakker lidt eller synger. Bare det at de kan mærke, at der er nogen i stuen. Jeg har også været hos nogen, hvor fjernsynet har kørt, fordi de er vant til at fjernsynet kører døgnet rundt som baggrundsstøj, siger Hanne Larsen.

I den hektiske verden vi lever i, er det at sidde som tilskuer til døden en oplevelse, hvor du bare skal være. Du skal som våger ikke præstere noget, da din tilstedeværelse er nok i sig selv.

- Jeg kan godt lide at komme ud og våge, fordi jeg synes, det er fredfyldt at sidde sammen med et andet menneske. Jeg har altid en bog og håndarbejde med, men det er ikke altid, jeg får det op af tasken. Hvis der ligger én, der har det skidt og gerne vil holde i hånd, så synes jeg det er det vigtigste, siger Hanne Larsen og kigger på Nancy Aaen, der genkender beskrivelsen:

- Jeg er aldrig bange eller betænkelig. Jeg synes, det er stort at sidde med et menneske i deres sidste timer. Når der er en lang pause i vejrtrækningen, hvis jeg sidder med en bog, så lægger jeg den fra mig. Jeg vil gerne være meget nærværende, så de kan mærke kærligheden på en eller anden måde, for de er ikke alene.

Mangel på vågere
I 2017 brugte vågerne over 1000 timer ved sengekanten hos 56 borgere. Det er mere end 40 timer om året for de 25 vågere, der er tilknyttet tjenesten.

Vågetjenesten har også i det første halve år af 2018 haft travlt.

- Vågerne er rykket ud til i alt 30 borgere. Derudover nåede fem at gå bort, inden vågerne kunne komme ud og ved tre tilfælde endte familien alligevel med selv at dække behovet, forklarer Hanne Andersen.

Behovet for vågere er stort, for ingen skal dø alene.

- Når livet forsvinder fra et menneske, ligesom når livet kommer til, så skal man ikke være alene. Kom og vær med til det her stykke arbejde, så mange eller så få timer du kan. Hver en time tæller. Vi mangler frivillige, der har lyst til at våge om natten. Vi har en god gruppe, vi har det hyggeligt og vi griner sammen. Vi har sommerfester og kurser. Man kommer ind i et rigtig godt fællesskab, understreger Hanne Andersen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk