14. november 2018
Ringsted Lilleskole fejrer skolestart sammen med elever, forældre og andre interesserede uden for alm. skoletid.
gallery icon

Se billedserie

Ringsted Lilleskole fejrer skolestart sammen med elever, forældre og andre interesserede uden for alm. skoletid.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: V-politiker: Vi kan spare millioner på skolevikarer og få bedre undervisning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

V-politiker: Vi kan spare millioner på skolevikarer og få bedre undervisning
Opdateret 06. september 2018 kl. 15:15
Roskilde Avis Paperboy - 06. september 2018 kl. 12:04
Af Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Roskilde Kommune kan spare omkring seks millioner kroner på skolevikarer, hvis man indfører fleksible skoleskemaer ligesom i Greve Kommune, mener Jette Tjørnelund (V). Hun sidder i Skole- og Børneudvalget.

arrow Læs også: Det betyder Vor Frue skole for os: Ingen Vor Frue skole, ingen Vor Frue by!

Med et fleksibelt skema ville eleverne samtidig kunne få mere undervisning af uddannede lærere, end de gør i dag.

I det seneste skoleår brugte Roskilde Kommune 61,8 årsværk på vikarer. Det er det samme som knapt 20 millioner kroner. Langt de fleste timer, nemlig 51,8 årsværk bliver dækket af ikke uddannede vikarer, mens de resterende 10 årsværk bliver dækket af uddannede lærere.

Jette Tjørnelund mener, at de lidt over fem millioner kroner kommunen bruger på, at elever får undervisning af uuddannede vikarer er alt for mange.

Derfor har hun kikket til nabokommunen Greve, hvor man har indført et helt nyt vikarsystem. Det betyder, at eleverne oftere får undervisning af uddannede lærere og at vikarudgifterne er dykket med 25 til 30 procent. I Roskilde ville det betyde, at udgiften til vikarer ville falde med omkring seks millioner kroner.

Fleksibelt skema
I Greve Kommune har man valgt at indføre fleksible skoleskemaer.

Konkret betyder det, at elever og lærere får nye skemaer hver uge, forklarer Jette Tjørnelund.

Skemaerne tager hensyn til lærernes planlagte fravær, så der kun bruges vikarer ved pludseligt opstået sygdom.

Samtidig kan lærerne ønske, at de gerne vil have flere dansktimer i træk eller have timerne på bestemte tidspunkter af dagen, hvis de selv skal noget privat.

De skiftende skemaer betyder, at der bliver brugt omkring 30 procent færre vikarer og dermed kroner og ører. Disse penge bliver i stedet brugt til flere lærerstillinger.

Jette Tjørnelund mener, at man bør kikke kollegaerne i Greve over skuldrene for at se, om man kan indføre samme system i Roskilde.

arrow Roskildes budget 2019: Vor Frue Skole overlever som et børnehus
29. august 2018 kl. 01:33 Opdateret: kl. 23:23

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk