18. oktober 2019
Venstres leder i Roskilde Jette Tjørnelund advarer imod en alt for dyr løsning med den nye FGU-uddannelse, så det rammer andre områder i kommunen.

 (Arkivfoto: Erling J.)
Venstres leder i Roskilde Jette Tjørnelund advarer imod en alt for dyr løsning med den nye FGU-uddannelse, så det rammer andre områder i kommunen. (Arkivfoto: Erling J.)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: V om FGU i Roskilde: Vi kan få det hele for under det halve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

V om FGU i Roskilde: Vi kan få det hele for under det halve
Roskilde Avis - 16. maj 2019 kl. 01:03
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I debatten om placering af en ny FGU-skole i Roskilde må jeg nu på baggrund af erfaringer i vores naboområde konstatere at:

Vi kan få det hele for mindre end det halve.

Derfor mener jeg slet ikke, det kan forsvares at bruge 35 mio. kroner på forskellige ombygninger til etablering af den statslige forberedende grunduddannelse (FGU) i Roskilde, når der allerede findes et godt økonomisk bæredygtigt alternativ?

Venstre siger nej til den slags overflødige udgifter. Vi vil ikke være med til at presse kommunens økonomi yderligere i en tid, hvor der er lagt op til kraftige besparelser på flere velfærdsområder.

Socialdemokraterne i Roskilde Byråd har gang på gang fremlagt udgiftstunge placeringsforslag til FGU-skolen uden at kunne anvise finansiering og hver gang afvist Venstres økonomisk bæredygtige alternativ med en placering af FGU i lejede lokaler på Handelsskolen.

Tal fra forvaltningen
Seneste melding fra Socialdemokratiet og dets formand for Skole- Børneudvalget Jette Henning (S) er, at de beløb, som Venstre har fremlagt i FGU-debatten, ikke er korrekte.

Hertil vil jeg sige, at Venstre har brugt de nyeste tal, som byrådet har fået fra forvaltningen. Beløbene er oplyst d. 11. april som del af forvaltningens svar på spørgsmål fra Jette Henning (S).

I svaret fra forvaltningen fremgår det, at de skønnede ombygningsomkostninger ved etablering af FGU i lejede lokaler på Handelsskolen inkl. værksted er ca. 1 mio. kr., mens etablering af FGU på produktionsskolen i et år og herefter på BOMI skønnes til 35 mio. kr.

Forvaltningen forventer en salgsindtægt på 15-20 mio.kr for begge løsninger. Det er blandt andet disse tal som er baggrunden forvaltningens klare anbefaling af Handelsskoleløsningen.

Hvilken identitet
Jette Hennings (S) argument for at bruge ekstra millioner på ombygninger er, at FGU skal have mest mulig selvstændighed og sin egen identitet. Men der er intet til hinder for, at FGU kan få egen identitet i lejede lokaler på Handelsskolen.

FGU-skolen i Nordvestsjælland har netop valgt en løsning med lejede lokaler på flere matrikler i sammenhæng med andre uddannelser. Man deler lokaler og værksteder med andre uddannelser som VUC, erhvervsskoler eller EUX.

Ideen er at gå væk fra isolation af sårbare unge og i stedet sluse dem ind i fællesskabet ved kontakt med de andre uddannelser.

Vi ser det også som en stor fordel at få bundet FGU i Roskilde sammen med andre uddannelser i området ved Maglegårdsvej, så de unge kan blive inspireret til at gå i gang med en ungdomsuddannelse.

Den løsning, som Venstre nu anbefaler, bygger på styrken i et større fælleskab, er økonomisk bæredygtig og er klart anbefalet af forvaltningen.

Vi er enige med socialdemokraterne i, at FGU-skolen skal have gode rammer, men Venstre prioriter kernevelfærd på børneinstitutioner, skoler og plejecentre før unødvendige ombygninger i et prestigepræget projekt.

Jette Tjørnelund (V)
gruppeformand

Roskilde Byråd.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk