20. november 2019
Venstres Lars-Chr. Brask har besluttet sig til at prøve en gang til at blive valgt til Folketinget for partiet i Roskilde.
Venstres Lars-Chr. Brask har besluttet sig til at prøve en gang til at blive valgt til Folketinget for partiet i Roskilde.
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: V-kandidat genopstiller: Brask prøver en gang til

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

V-kandidat genopstiller: Brask prøver en gang til
Opdateret 22. august 2019 kl. 10:33
Roskilde Avis - 22. august 2019 kl. 09:54
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Venstres kandidat i Roskilde-kredsen, Lars-Chr. Brask, har besluttet at søge genvalg og vil opstille igen for at blive valgt til Folketinget.

Ved valget 5. juni i år lykkedes det ham ikke at blive valgt blandt partiets kandidater fra Region Sjælland. Men han hentede alligevel mange værdifulde erfaringer, der kan bruges igen.

- I løbet af sommeren har jeg talt med mange forskellige mennesker i Roskilde, og de siger til mig, at jeg skal stille op en gang til.

- Ganske vist nærmer jeg mig jo de 60 år ved et nyt valg, hvis det først kommer om fire år. Men så repræsenterer jeg jo alligevel vælgerne meget godt, eftersom der bliver langt flere ældre i befolkningen.

- Valget viste jo også, at der blev valgt en del ældre kandidater som f.eks. Bertel Haarder, som fortsat kan gøre sig gældende, fremhæver Brask.

Han mener, det ikke giver nogen mening offentligt at kommentere det nuværende opgør i toppen af partiet:

- Jeg ser det som noget 'person-fnidder', som medlemmerne nok skal få klaret, så vi kan komme videre med vores politik efter den store fremgang ved EU- og folketingsvalg.

Erhvervserfaring
Venstre-kandidaten mener fortsat, at der vil være god brug for den erhvervserfaring, som han repræsenterer.

- Vi skal jo holde gang i virksomhederne, der er den 'malkeko', som hele vores velfærd bygger på. Her tænker jeg ikke så meget på firmaernes egen skat, men i højere grad på alt det, som deres mange ansatte betaler. Det er jo det store bidrag til samfundet, at de har arbejde og betaler deres skat.

- Fra mit arbejde i bestyrelser for en række større selskaber kender jeg vilkårene for alle disse forskellige grupper, lige fra 3F-erne, til håndværkergrupper og mange andre, fortæller Lars-Chr. Brask.

Han trækker også fortsat på det, som han lærte i sine mange år indenfor den internationale finansverden, mens han levede og arbejdede i England.

- Jeg mener fortsat at have noget særligt at bidrage med, så derfor stiller jeg op igen, siger Lars-Chr. Brask.

tk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk