Tyve havde god tid til at tømme et hus på en adresse i Store Valby. En beboer melder, at de har haft indbrud mellem 13. og 31. januar.
Tyvene er kommet ind ved at bryde døren til soveværelset op med et ukendt værktøj. Døren er en skydedør og vender ud mod haven. Gerningsmændene har brugt tid og kræfter, da de har efterladt flere mærker i døren og flænger i rammen.
Derefter har de også haft tid til at bryde et pengeskab op og endevende skuffer. Indtil videre har beboeren meldt, at der er stjålet guld, lommeur og flere smykker. Naboen har set en mistænkelig hvid varebil i området.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her