23. januar 2019
Det nye stadion skal vendes en kvart omgang, så der bliver langside ud til Rådmandshaven.
Det nye stadion skal vendes en kvart omgang, så der bliver langside ud til Rådmandshaven.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trods usikkerhed om FC Roskilde: Stadion-byggeri skal fortsætte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trods usikkerhed om FC Roskilde: Stadion-byggeri skal fortsætte
Roskilde Avis Paperboy - 12. december 2018 kl. 00:48
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Trods diskussionen om hvem der fremover skal være ejere af 1. divisions-klubben FC Roskilde, er et stort flertal i byrådet indstillet på at fortsætte projektet med et stort nyt stadion i Rådmandshaven, fordi det skal bruges til meget andet end fodbold.

Roskilde Avis har tidligere omtalt, hvordan den nuværende ejer og bestyrelsesformand for FCR Bo Tue arbejder for at sikre en bredere opbakning i Roskilde til divisionsklubben, både økonomisk og arbejdsmæssigt.

Samtidig er en gruppe investorer interesseret i at komme ind i klubben har den tidligere formand Lars-Chr. Brask, der også er medlem af byrådet, meddelt på et lukket møde den 28. november. Da han har forbindelse til denne gruppe, trak han sig af samme grund som 'inhabil', da byrådet diskuterede, hvem der skal have reklameindtægter på et nyt stadion.

Andre aktiviteter og indtægter
Økonomien i det nye stadion bygger slet ikke på indtægterne fra tilskuere til FC Roskildes hjemmekampe.

Kommunen ejer den gamle Roskilde Idrætspark og stiller grunden til rådighed for et nyt stadion, som den også bliver ejer af.

Men udgifterne til opførelsen af det nye stadion betales af private investorer, der så til gengæld får lejeindtægterne fra de store bygninger, der kommer i forbindelse med de nye tribuner. Det er en af grundene til, at tribunerne får en størrelse, så der bliver plads til 10.000 tilskuere.

For byrådet og kommunen er det samtidig afgørende, at der bygges en række andre faciliteter i forbindelse med det nye stadion:

Omklædningsrum til de mange ungdomsspillere, der bruger anlægget. Et sportscollege til unge studerende, der dyrker idræt, hvilket f.eks. også vil komme håndbold og bordtennis til gode. Et sportshostel til overnatning, der vil gøre det mere attraktivt at afvikle messer og andre begivenheder i Roskilde-hallerne. Samt ungdomsboliger, som der altid er mangel på i en stor uddannelsesby som Roskilde.

Start til foråret
Alle disse andre faciliteter er meget vigtige, fordi de vil understøtte den aktivitet med sport og kultur, der allerede foregår i Roskilde-hallerne, på Kildegården og i det nye Idrættens Hus samme sted.

I øjeblikket har Svogerslev-udvikleren Hans-Bo Hyldig, der ejer det store byggefirma FB-Gruppen, vundet en prækvalifikation om at stå for opførelsen af stadion. Hans firma forhandler i øjeblikket med kommunen om den endelige udformning af stadion, så det fysiske arbejde skulle kunne starte i løbet af foråret. tk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk