21. februar 2019
Ifølge Sundhedsudspillet skal der i den østlige del af landet være følgende sundhedsklynger omkring de planlagte akut-sygehuse. 

(Grafik Bente Johansen)
Ifølge Sundhedsudspillet skal der i den østlige del af landet være følgende sundhedsklynger omkring de planlagte akut-sygehuse. (Grafik Bente Johansen)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sygehusgruppen om Sundhedsreform: Brug for sygehus i Roskilde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sygehusgruppen om Sundhedsreform: Brug for sygehus i Roskilde
Roskilde Avis Paperboy - 11. februar 2019 kl. 00:43
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sundhedsreform 2019
I 2006 startede den store ændring af sundhedsvæsenet i Danmark med vedtagelsen af en sygehusreform. De mindste og mindst effektive sygehuse blev som resultat af reformen nedlagt og 21 akutsygehuse blev etableret sammen med regionssygehuse i hver af de 5 regioner.

Denne gennemgribende ændring af sygehusvæsenet er langt fra tilendebragt, men vil fuldt realiseret betyde et kvalitetsmæssigt langt bedre sygehusvæsen.

En af forventningerne allerede i 2006 var, at der skulle være en bedre koordinering mellem især de praktiserende læger og sygehusene, så ressourcerne og patientbehandlingen blev optimeret, hvilket blandt andet blev lanceret med 'patienten i centrum'.

Intentionerne var gode, men resultaterne har ikke stået mål med intentionerne.

Samtidig har vi kunnet konstatere, at Region Sjælland har haft og fortsat har store problemer med at fuldføre Sygehusplan 2010. Det har især været problemer med økonomi, rekruttering af klinisk personale, hjemtagning af patienter.

Problemerne med Sundhedsplatformen virker nærmest som en selvskabt plage, hvor det har virket meget uforståeligt, at man ikke har valgt en landsdækkende IT-platform.

Bedre samarbejde
I begyndelsen af 2019 kom så regeringens forslag til en sundhedsreform, som har som hovedmålsætning, at forbedre samarbejde og koordinering mellem sygehusene, praktiserende læger og kommunernes sundhedsforvaltninger. Efter sygehusgruppens opfattelse er det en nødvendig og en rigtig prioritering.

I oplægget fra regeringen er der afsat 6 mia. kr. til en Nærhedsfond, der skal styrke det lokale sundhedsvæsen med oprettelse af sundhedshuse, ansættelse af flere læger og øvrigt sundhedspersonale i praksissektoren og i kommunerne. Målet er, at flere opgaver skal løses lokalt og altså flyttes ud fra sygehusene. Lidt populært er det blevet lanceret som 'det, der ikke er svært, skal være nært'.

Overordnet er det helt rigtigt, at fokusere på det manglende samarbejde mellem sygehus, kommune og praktiserende læger som en problemstilling, der skal løses for at få en mere effektiv patientbehandling. Hvis den problemstilling løses, vil presset på sygehussektoren blive formindsket, og nye sundhedshuse vil i mange tilfælde gøre kontakten til sundhedsvæsenet lettere og mindre kompliceret.

Velbemandede sundhedscentre i kombination med den allerede vedtagne lægedøgnbemandede skadestue i Roskilde, vil utvivlsomt betyde en rimelig kvalificeret førstekontakt til sygehusvæsenet ved skade eller sygdom.

Fri for snubletråde
I Sygehusgruppen håber vi derfor, at dette oplæg til et udviklingsprojekt, som statsministeren kalder sit forslag til en ny Sundhedsreform, vil give anledning til en konstruktiv og målrettet offentlig debat og politisk beslutningstagen, som bliver fri for både landspolitiske og lokalpolitiske 'snubletråde', der udelukker en nødvendig omstillingsproces.

Om det skal ske med eller uden regionspolitikere eller af en blå eller rød regering, finder vi ud fra et borgersynspunkt ikke afgørende, om end regionsrådenes folkevalgte politikere giver en mere direkte og ansvarsbevidst kontakt til borgerne.

Men en langt bedre koordinering af opgavevaretagelsen er helt nødvendig for at imødegå de mange udfordringer, som sundhedsvæsenet står over for i de kommende år med især en kraftigt stigende og mere behandlingskrævende ældrebefolkning.

De seneste måneders udvikling har kun understreget betydningen af, at fastholde Universitetshospital Sjællands afdeling i Roskilde, som det meget velfungerende sygehus det er, så længe der ikke er fundet løsninger på de mange problemer, der knytter sig til etableringen af Universitetshospital Sjælland, Køge og driften af regionens 4 akutsygehuse.

De problemer skal løses, uanset om det bliver en opgave for et demokratisk valgt regionsråd eller en administrativ sundhedsforvaltning, der styres fra centralt hold.

Brug for Roskilde
Vi gør igen opmærksom på, at der er brug for sygehuset i Roskilde fordi:

- Det største bysamfund og tættest befolkede område i regionen har behov for 'nære' sundhedsløsninger med en døgnbemandet skadestue,

- Sjællands Universitetshospital har behov for sengekapaciteten i Roskilde til planlagte behandlinger, for at kunne behandle alle de patienter, der i dag behandles på andre sygehuse uden for regionen.

- Universitetshospitalet har relativt nemt ved at rekruttere kvalificeret klinisk personale.

- Vi mener ikke, at det er økonomisk og kapacitetsmæssigt ansvarligt at nedlægge sengekapaciteten på det lokale sygehus, før end man kender de fremtidige behandlingsbehov og dermed behovet for sengeafdelinger.

Mangler praktiserende
Der er fortsat en række store udfordringer for reform-processen, som:

- At det lykkes at få uddannet langt flere læger og sygeplejersker og får dem motiveret til ansættelse i praksissektoren og i kommunens sundhedstilbud.

- At det lykkes at gøre 'guleroden' tilstrækkelig attraktiv for praktiserende læger, så de går sammen i de nye sundhedshuse. I Østdanmark findes der uhensigtsmæssigt mange enkeltmandspraksis, og hvor lægen har en alder, der næppe er befordrende for de store opbrud.

- At også de små kommuner har en mulighed for at løse de mange nye opgaver.

- At synliggøre, at det er varetagelsen af de nære sundhedsopgaver, der skal overbevise os borgere om lyksalighederne ved denne reformproces.

- At kommune og læger går proaktivt ind i denne proces, og skaber rammerne for det nære sundhedsvæsen.

Lokalt akut-beredskab
For borgerne i lokalsamfundet ser vi derfor en ideel fremtidig udvikling for vores lokale sygehus i Roskilde i tæt samspil med den del af Universitetssygehuset, der ligger i Køge, ved

- at lokalsygehuset spiller en rolle i akutberedskabet,

- at lokalsygehuset, som en del af Universitetssygehuset, varetager en række planlagte behandlinger,

- at den del af lokalsygehuset, der ikke i fremtiden vil blive anvendt som sygehus bruges til nære borgerrettede sundhedstilbud af kommune, praktiserende læger og speciallæger.

Det vil få os borgere til at føle, at vi både får det nære sundhedstilbud og samtidig det specialiserede tilbud på de 2 matrikler af Sjællands Universitetshospital.

På Sygehusgruppens vegne
Paul Bundgaard og Frank Birkebæk.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk