23. september 2018
Foto: Jan Partoft
Foto: Jan Partoft
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Snydepoliti og svindlere løs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Snydepoliti og svindlere løs
Roskilde Avis Paperboy - 08. september 2018 kl. 06:30
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 23-årig mand fra Roskilde blev onsdag aften snydt på sin egen fødselsdag af nogle personer, der udgav sig som politifolk. Den 23-årige er mentalt handicappet, og da han blev telefonisk kontaktet af de to mænd troede han på dem, og gik ned på gaden til dem. Her blev han overtalt til at udlevere sit NemID nøglekort, hævekort og kode. Det lykkedes for gerningsmændene at hæve 10.000 kroner, før end kortet blev spærret.

arrow Læs også: Rønnebærparken: Udvisning og fængsling til voldtægtsmænd

En lignende episode fandt tirsdag aften i Æblehaven og sent onsdag aften i Himmelev.

I Æblehaven blev en 72-årig kvinde kontaktet telefonisk af en mand, som udgav sig som hjemmesygeplejerske.

Manden advarede om, at der var tyve i området og bad kvinden om at lægge sit hævekort i postkassen. Kort efter ringede en mand på hendes hovedør og fik overtalt hende til at udlevere nøglerne til postkassen. Bagefter kunne kvinden konstatere, at der var hævet på kortet.

Manden, der ringede på døren, beskrives som 25 til 30 år, 170 til 180 cm høj, med spinkel kropsbygning. Huden var brun, håret var sort og kortklippet i siderne og længere på toppen. Han talte dansk med accent.

I Himmelev forsøgte en person at snyde en 96-årig kvinde. Personen bad om at se den 96-åriges dankort. Svaret var, at det ikke kunne lade sig gøre, da det var for mørkt. Den ukendte person forlod stedet.

Den 96-årige har ikke været i stand til at give et signalement af den ukendte på grund af mørket.

Roskilde har tidligere været plaget af en lang række lignende tyverier og bedragerier af godtroende mennesker. I foråret og forsommeren blev en række unge mænd dømt for at være gerningsmændene bag disse forbrydelser.

ja-

arrow Kvinde smed VVS-snyder på porten
10. september 2018 kl. 09:52 Opdateret: kl. 09:54
arrow Tilfreds anklager: To dømt til fængsel for charmør-bedrageri
12. april 2018 kl. 00:18 Opdateret: kl. 10:47
arrow Snyd for over 1,6 mio. kroner
06. april 2018 kl. 00:40 Opdateret: kl. 10:59

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk