11. december 2018
Roskilde Katedralskole logo
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Smidt ud efter fødselsdagstæsk: Elever klager over bortvisning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Smidt ud efter fødselsdagstæsk: Elever klager over bortvisning
Roskilde Avis Paperboy - 06. december 2018 kl. 05:31
Af Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De ti elever fra Roskilde Katedralskole, der 9. november valgte at give en kammerat fødselsdagtæsk og filme det til de sociale medier, har fået gymnasiets dom.

Nogle af eleverne er blevet smidt ud af gymnasiet, mens andre er blevet midlertidigt udelukket fra undervisningen.

Politiet har for længst droppet sagen, da det 16-årige fødselsdagsbarn ikke ville være med til at køre en straffesag. Han har forklaret, at tæsken er foregået med hans accept, og at det er et ritual, de har i denne drengegruppe.

Da offeret blev afhørt, kunne politiet også konstatere, at han hverken havde blå mærker eller brækkede arme eller ben.

Rektor Claus Niller forklarer i et nyhedsbrev, at der er taget stilling til elevernes fremtid på gymnasiet ud fra høringssvar, de selv har skrevet

Han understreger, at de bortviste elever frit kan søge om optagelse på andre uddannelsesinstitutioner.

Rektoren forklarer, at gymnasiet har handlet på baggrund af skolens studie- og ordensregler og et hyrdebrev, som Undervisningsministeriet sendte ud i september. Her indskærpede ministeriet ledelsernes ansvar for at gribe ind ved episoder, der har negativ indvirkning på undervisningsmiljøet, herunder ordenen og samværet på skolen.

- Det er vores ansvar at sikre et trygt og godt læringsmiljø for de 1.450 elever på Roskilde Katedralskole. Gensidig respekt og positiv adfærd er noget, vi værner om. Vold eller anden krænkende adfærd hører ikke hjemme på gymnasiet, siger Claus Niller.

De bortviste elever har alle klaget til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet over bortvisningen, skriver Dagbladet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk