24. juni 2019
Svømmehallen er efter de nye planer omkring et år forsinket. Men lige nu kan man hellere ikke svømme i det gamle 25 meters bassin.
gallery icon

Se billedserie

Svømmehallen er efter de nye planer omkring et år forsinket. Men lige nu kan man hellere ikke svømme i det gamle 25 meters bassin.
Foto: Anette Gundlach
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slut med svømning i Roskilde Badet: 25 meters bassin lukket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slut med svømning i Roskilde Badet: 25 meters bassin lukket
Roskilde Avis Paperboy - 23. januar 2019 kl. 12:52
Af Tekst og foto: Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Roskilde Badet ser ud til at være ramt af uheld og uforudsete hændelser, der har givet lange forsinkelser på det nye byggeri.

arrow Læs også: Parodien fortsætter: Svømmehal lukker et halvt år

Nu kan man heller ikke længere tage et par baner i 25 meters bassinet i den oprindelige hal, da man mener, at plader i loftet er løse, derfor er området blevet lukket af.

Det var dermed en kort fornøjelse, at roskildenserne kunne boltre sig i det gamle bassin i denne omgang.

Formand for Kultur- og Idrætsudvalget Claus Larsen beroliger med, at de nye problemer i den gamle hal ikke kommer til at gå ud over den nye svømmehals i forvejen pressede økonomi, og at det heller ikke forsinker projektet mere, end det er i forvejen.

Forsinket et år
Selvom man har kunnet se, at svømmehallen kun tog langsomt form, så har det været svært at få nogen til at indrømme, at byggeriet var forsinket.

Nu viser nye opgørelser, at man godt kan regne med, at det er knapt et år forsinket. Hvis de nuværende planer holder.

Det første spadestik til den nye og større svømmehal blev taget tilbage i maj 2017. Dengang var planen at svømmehallen skulle stå færdig i starten af 2019.

Claus Larsen regner med at kunne trække i badebukserne og prøve hallen af i slutningen af året.

- Det har været en kompliceret proces, der har stødt ind den ene udfordring efter den anden undervejs i byggefasen, forklarer han.

Blandt andet er der fundet asbest i det gamle byggeri, som skal registreres og håndteres korrekt, og det er tidskrævende. Desuden har enkelte bygningsdele vist sig at være i dårligere stand end antaget, og har derfor har de skullet udskiftes og renoveres.

Projektmaterialet har haft flere fejl, ligesom flere leverancer ikke er blevet godkendt.

Det betyder, at budgettet nu er under pres, da der kun er fem millioner kroner tilbage til uforudsete udgifter.

Forsigtig optimisme
Claus Larsen håber, at de mange svømmehalsudfordringer snart er forbi.

- De burde være færdige med støbearbejdet til både bassin og hal nu, det vil sige, at de er færdige med at finde uforudsete ting i jorden.

Helt optimistisk er han dog ikke:

- Erfaringerne indtil videre viser, at der nok skal komme noget, siger politikeren, der normalt tager sine svømmetag i den nye svømmehal i Jyllinge.

Status i øjeblikket er, at de mest komplicerede dele af byggeriet er godt i mål.

Ombygningen af den eksisterende svømmehal er færdig og mangler at blive bygget sammen med tilbygningerne, når de er klar.

Ombygningen af de tidligere omklædningsrum blev indviet af festivalgæsterne i 2018. Færdigt er også alt gravearbejde og støbning af kælder. Byggeriet af de nye faciliteter som 50 meter bassin, familieomklædning, foyer, cafe og yderligere vandbehandlingsanlæg skrider fremad.

Efter planen bliver byggeriet afleveret i oktober i år, siger Claus Larsen. Derefter skal man bruge omkring en måned til at gøre den klar til brug. Sidst men ikke mindst, skal svømmehallen godkendes.

Indtil videre regner man med, at 25 meter bassinet bliver åbnet til svømning i slutningen af januar eller starten af februar i år. Varmtvandsbassiner og saunaer er fortsat åbne.

arrow Karsten Lorentzen: Ny undersøgelse af svømmehals-byggeriet
01. marts 2019 kl. 09:09 Opdateret: kl. 09:50
arrow Svømmehal færdig i sommeren 2019
23. november 2018 kl. 01:15 Opdateret: kl. 09:43
Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk