20. februar 2019
Den fælles sidste skoledag for folkeskoleeleverne skal nu droppes, mener et flertal. (Arkivfoto)
gallery icon

Se billedserie

Den fælles sidste skoledag for folkeskoleeleverne skal nu droppes, mener et flertal. (Arkivfoto)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slut med fælles sidste skoledag: Politikere blæser på erfaringer og skoler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slut med fælles sidste skoledag: Politikere blæser på erfaringer og skoler
Roskilde Avis Paperboy - 12. februar 2019 kl. 06:04
Af Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Folkeskolernes traditionelle fælles afgangsfest skal lukke, ønsker politikerne i Skole- og Børneudvalget.

arrow Læs også: Aflysning af folkeskolefest går ud over sikkerhed

Men den beslutning er helt hen i vejret og til skade for de unge, mener tidligere formand for Skole- og Børneudvalget og nuværende medlem Henrik Stougaard (EL).

Han var med til at få den fælles fest indført, for at få styr på løjerne for omkring 9 år siden.

Dengang oplevede man, at de unge holdt deres egne fester rundt om i byen og dens parker, når de forlod skolerne. Her røg flere til udpumpning eller gik larmende og fulde rundt i byen.

Siden har erfaringerne vist, at der er mere styr på løjerne ved en fælles fest med voksne til stede. Så kan de hjælpe, hvis unge er i knibe eller trænger til at komme hjem

Men det var altså ikke nok for de øvrige medlemmer i Skole- og Børneudvalget.

Det har heller ikke gjort indtryk på dem, at 13 ud af 15 tilbagemeldinger fra kommunens skoler går ind for at fortsætte den fælles fest.

Ingen fest ingen druk
Skole- og Børneudvalgsformand Jette Henning (S) har tidligere forklaret, at udvalget er optaget af, at børn og unges alkoholdebut bliver udskudt så længe som muligt, og at børn i 14, 15 og 16 års alderen ikke skal drikke sig fulde i forbindelse med sidste skoledag.

Flertallet mener åbenbart, at drikkeriet stopper, hvis der ikke er en fælles fest.

I stedet skal skolerne selv sørge for afslutningsarrangementer for de store elever.

Samlet fest mere sikker
Henrik Stougaard forklarer, at da man tidligere holdt afgangsarrangementer på skolerne, forsvandt de unge hurtigt fra skolerne og mødtes rundt omkring i byen med kammeraterne fra de andre skoler.

- De festede i Folkeparken, på Stændertorvet, og det hele var rimeligt meget ude af kontrol. For mange røg til udpumpning og kom til skade, fordi de havde drukket for meget, og fordi der ikke var voksne i nærheden til at hjælpe dem, siger Henrik Stougaard.

Han er sikker på, at de unge vil fortsætte med at feste sammen, men i modsætning til de tidligere år bliver det så ikke længere ikke under kontrollerede forhold.

- Vi kan jo ikke kontrollere de unge, men vi kan holde nogenlunde styr på dem med en fælles fest.

- Man må jo se på, hvad der giver de største minusser. Det er altså at droppe en fælles fest og overlade de unge til sig selv, siger Henrik Stougaard.

:

arrow Sidste skoledag genopstår som parkfest uden kontrol
08. februar 2019 kl. 14:24 Opdateret: kl. 13:45
arrow En ny tradition skal bygges op om sidste skoledag
06. februar 2019 kl. 14:45 Opdateret: kl. 12:24
arrow Opgør med alkohol: Festen på sidste skoledag er aflyst
06. februar 2019 kl. 12:24 Opdateret: kl. 12:09

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk