13. december 2019
Frem til efterårsferien overtager Lene Skree Lassen fra den mobile pølsevogn også udsalget i ?Spunken?. (Foto: Mie Neel).
Frem til efterårsferien overtager Lene Skree Lassen fra den mobile pølsevogn også udsalget i ?Spunken?. (Foto: Mie Neel).
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slut med benspænd: Lene rykker ind i Spunken med pølser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slut med benspænd: Lene rykker ind i Spunken med pølser
Opdateret 14. august 2019 kl. 09:00
Roskilde Avis - 14. august 2019 kl. 08:19
Af Foto: Mie Neel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lene Skree Lassen, der med succes driver den mobile pølsevogn på Stændertorvet, overtager ny også kommunens bygning 'Spunken' til salg af gademad. I første omgang bliver det som et forsøg frem til efterårsferien.

Derefter skal hun og kommunen tale sammen om en permanent løsning, hvilket omfatter en kraftig ændring af den meget karakteristiske bygning. Den har været fejlkonstrueret, så det ikke var muligt at skaffe plads nok til varm mad og andet, som tidligere brugere har prøvet at sælge fra stedet.

Tidligere har både en juice- og sandwichbar samt en anden restauratør fra byen forsøgt sig på stedet, men indretningen har været umulig.

Kommunal sabotør
Egentlig var det planen, at Lene Skree og hendes folk skulle have overtaget 'Spunken' allerede for flere måneder siden, men det er blevet forsinket og forpurret af en ansat i kommunen, der har optrådt som 'sabotør'.

Den samme person har tidligere gjort sig meget bemærket ved at genere og chikanere andre forretningsdrivende i Bymidten, ikke mindst pølsemænd og -damer.

Situationen var på et tidspunkt så uholdbar, at den tidligere formand for Teknisk Udvalg lovede, at hun nok skole blive holdt inde på rådhuset, så hun ikke længere kunne komme i karambolage med borgere og handlende. Men nu er hun åbenbart atter sluppet løs på byen.

I sidste omgang måtte afdelingschefen i kommunens afdeling selv ordne sagen med nye brugere af bygningen, og så kunne det hele pludselig lade sig gøre.

Fra Astrid Lindgren
Navnet 'Spunken' kommer fra den berømte svenske børnebogsforfatter Astrid Lindgren. Da den danske slikfabrik Galle & Jessen fremstillede en lakrids i en helt særlig form, fik de så lov til at anvende navnet.

Under opførelsen af den meget karakteristiske bygning syntes håndværkerne, at det mindede om formen på denne specielle lakrids. Derfor har huset siden heddet 'Spunken' blandt folk i Roskilde.

Mens Lene Skree Lassen åbner i det nye udsalgssted, fortsætter hun også med at sælge sine populære pølser og andre varer i sit mobile udsalgssted.

tk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk