15. september 2019
I spidsen for det slovenske kor står Ziga Kert (på billedet bag tangenterne), mens det fra Himmelev Gymnasium er musiklærer Charlotte Øland, der samler koret og korudvekslingen.
gallery icon

Se billedserie

I spidsen for det slovenske kor står Ziga Kert (på billedet bag tangenterne), mens det fra Himmelev Gymnasium er musiklærer Charlotte Øland, der samler koret og korudvekslingen.
Foto: Himmelev Gymnasium Roskilde
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slovenske stemmer i Himmelev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slovenske stemmer i Himmelev
Roskilde Avis - 21. marts 2019 kl. 15:03
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var stående bifald til de 45 unge slovenere, der sammen med Himmelev Gymnasiums kor gav koncert i Himmelev Sognegård onsdag 20. marts.

Koncerten var kulminationen på fem dages udvekslingsophold på Himmelev Gymnasium, og det var da også tydeligt at mærke, der var et særligt bånd mellem de danske og slovenske korsangere.

Musik fra hele verden

Med et bredt sammensat program præsenterede de unge sangere musik fra hele verden - lige fra den næsten ikoniske Scandinavian Shuffle til en afrikansk fællessang, der ikke bare blev leveret mangestemmigt og med en levende koreografi, men også med humor og et glimt i øjet, som publikum øjeblikkeligt belønnede med store bifald.

Og netop den fælles humor er noget af det, der fremhæves, når man på Himmelev Gymnasium fortæller om det mangeårige samarbejde med det slovenske gymnasium i den idylliske bjergby Skofja Loka. Men det er også den kulturelle udveksling og gensidige inspiration, der har været bærende elementer i samarbejdet.

Turen går til Slovenien

Korudvekslingen er det seneste skud på stammen i samarbejdet mellem de to gymnasier, der ellers også byder på udvekslinger med både hele klasser, blandt lærerne og med enkeltelever.

I år var det Himmelev Gymnasiums tur til at være værter. De slovenske elever har været indlogeret privat hos de danske elever, og næste år er det så roskildensernes tur til at besøge slovenerne.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk