17. juni 2019
Tommy Laursen overtager nu efter sine forældre flyttefirmaet Handy, der bl.a. har specialiseret sig i at flytte store maskiner, så man ikke først skal skille og samle dem. (Arkivfoto: Erling J.)
Tommy Laursen overtager nu efter sine forældre flyttefirmaet Handy, der bl.a. har specialiseret sig i at flytte store maskiner, så man ikke først skal skille og samle dem. (Arkivfoto: Erling J.)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Roskildes store flyttefirma fejrer 40 år og generations-skifte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roskildes store flyttefirma fejrer 40 år og generations-skifte
Roskilde Avis Paperboy - 11. juni 2019 kl. 03:28
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Vi er bare Handy, når det gælder om at flytte for firmaer eller private. Heldigvis har flere og flere fundet ud af det gennem de 40 år, vi har eksisteret.

arrow Læs også: Fotoserie: Camping slår rekorder: Fra 30.000 til 80.000 gæster

Sådan fortæller faderen Finn Laursen (68), der sammen med hustruen Marianne og sønnen Tommy (42) har bygget Handy A/S op til at blive det flyttefirma, som mange i Roskilde-området og andre steder ringer efter, når en mere eller mindre vanskelig opgave skal klares.

Fredag den 14. juni har virksomheden eksisteret i 40 år, og det markeres med en reception i det store nye domicil på Egegårdsvej 3 i Gadstrup.

Fest og flytning
Starten var anderledes beskeden, da Finn Laursen begyndte som selvstændig for 40 år siden med sit eget lille flyttefirma i Kr. Sonnerup, hvor hustruen Marianne så tog sig af kontorarbejdet.

I de første fem år kørte han møbler ud for varehuset Ilva og havde bare to lastbiler.

Men så købte han firmaet Handy Service, der holdt til ved Sankt Hans og havde specialiseret sig i at udlåne udstyr til fester. Bl.a. borde, stole, duge, tallerkener, bestik osv.

Fra starten var der kun udstyr til 200 kuverter, men efterhånden blev det udvidet til at kunne klare i alt 2.000 gæster på én gang.

I 1998 rykkede firmaet til Himmelev og udvidede efterhånden, så der blev langt bedre plads.

Et år efter opgav familien så fest-delen, fordi de hellere ville koncentrere sig om flytning og blive specialister i det.

Gode kunder
- Jeg er glad for, at vi valgte at gå den vej, for det har givet os mulighed for at udvikle virksomheden og levere høj kvalitet i opgaverne, forklarer faderen Finn Laursen.

Blandt kunderne er der flere af landets største firmaer indenfor medicinalbranchen, der har brug for at kunnet få flyttet maskiner på en måde, så disse straks er klar til at producere igen, og alle forskrifter om høj hygiejne i rene rum bliver overholdt.

Derfor er vanskelige flytninger efterhånden blevet en specialitet, som man har udviklet en særlig teknologi for at kunne klare. Det har sikret en stærk position på dette specielle marked.

Men Handy står også for mange flytninger både hos private og virksomheder, der er tilfredse med punktligheden og effektiviteten, og som gerne fortæller det videre til andre gode kunder.

Stærkt netværk
I Roskilde-området har både Finn og Tommy Laursen opbygget et stærkt netværk, hvor den ene kunde anbefaler dem til andre. De er f.eks. medlem af Rotary, Erhvervsforum samt en række andre organisationer, og det er meget nyttigt, forklarer de begge.

I dag ligger 60 pct. af opgaverne hos store firmaer i Hovedstaden og den resterende del hos større og mindre kunder i Roskilde og omegn.

- Vores opskrift har været enkel. Vi holder hvad vi lover, både med tid og kvalitet, fortæller far og søn.

De sørger også for at have skrappe og motiverede medarbejdere, der yder en ekstra indsats.

- Vi betaler ordentligt, og alle medarbejdere har været hos os i mindst 10 år. Det kommer jo også kunderne til gode.

Sønnen overtager
For 15 år siden kom sønnen Tommy Laursen for alvor ind i firmaet og fik ansvar for det opsøgende arbejde med at finde nye kunder. Den opgave havde der ikke været nogen særlig til at klare før, og resultatet viste sig hurtigt med en stærk vækst.

Nu overtager han firmaet, mens mor og far går på pension. I den del af virksomheden, der står for de store maskin-flytninger, er den ledende medarbejder dog også blevet medejer med 25 procent.

For et par år siden var der på ny pladsmangel i Himmelev, og så rykkede Handy ud til et helt nyt og stort domicil i industriområdet ved Gadstrup.

tk
Reception fredag den 14. juni, klokken 13-17, Egegårdsvej 3 i Gadstrup

arrow Cocktailbar og natklub åbner på Hestetorvet
11. juni 2019 kl. 14:41 Opdateret: kl. 15:15
Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk