20. juni 2019
Kirkegårdsleder Rasmus Juhl Christoffersen har ansvaret for de tre kirkegårde i Roskilde by samt driften af fire kirkegårde uden for byen. Her er han i marken på Østre Kirkegård, hvor hans kontor også ligger.
Kirkegårdsleder Rasmus Juhl Christoffersen har ansvaret for de tre kirkegårde i Roskilde by samt driften af fire kirkegårde uden for byen. Her er han i marken på Østre Kirkegård, hvor hans kontor også ligger.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Roskildes nye kirkegårdsleder: Chefen for de dødes rige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roskildes nye kirkegårdsleder: Chefen for de dødes rige
Roskilde Avis Paperboy - 19. januar 2019 kl. 09:11
Af Tomas Skov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter seks år som kirkegårdskonsulent i Holbæk Provsti og otte måneder som leder af Hvidovre Kirkegårde slog 40-årige Rasmus Juhl Christoffersen til, da stillingen i Roskilde blev slået op efter 30 års besættelse af hans forgænger.

- Det gjaldt om at holde sig til, da stillingen blev ledig. Jeg bor i Holbæk, så jeg kunne se Domkirken fra motorvejen hver dag, når jeg kørte til arbejde i Hvidovre. Men der er også noget specielt omkring det historiske i Roskilde, og jeg er meget historisk interesseret, siger han.

Fred og travlhed
Siden den 1. november har han haft ansvaret for ikke bare Østre Kirkegård, Gammel Vor Frue Kirkegård og Gråbrødre Kirkegård i Roskilde by, men også ansvaret for driften af fire eksterne kirkegårde i Svogerslev, Kirke Syv, Gundsømagle og Reerslev.

Alene på Roskilde Domsogns kirkegårde finder omkring 270 begravelser og bisættelser sted hvert år, og køleanlægget ved Østre Kirkegårds kapel modtager årligt 1.500 kister, som sendes videre til kremering i Ringsted Fælleskrematorium.

Så man skal ikke lade sig narre af den umiddelbare fred, der hviler over Østre Kirkegård og det tilhørende kirkegårdskontor denne fredag formiddag. Der er konstant aktivitet på kirkegårdene, og denne aktivitet beskæftiger 30 gartnere og administrativt personale.

Fra kiste til aske
Aktiviteten bunder grundlæggende i, at vi alle ender med at dø, og det afstedkommer som udgangspunkt, at vi kommer i jorden på en kirkegård.

Der er dog forskel på, hvordan vi ønsker at blive bearbejdet, når vi har lukket øjnene i for sidste gang. Indtil slutningen af 1800-tallet var det generelt gældende i hele landet, at man kom i en kiste og blev begravet.

Imidlertid begyndte kremering så småt at vinde indpas, og den udvikling tog fart fra 1950'erne og fremefter. I dag er billedet således fuldstændig vendt, således at mere end 90 procent i dag bliver kremeret i Roskilde.

Den billigste løsning
Denne udvikling kan have flere forklaringer, hvoraf kirkegårdslederen har et par bud.

- Folk er mindre bofaste end tidligere, så de store familiegravsteder findes ikke i samme grad længere. De afdøde vil ofte ikke ligge familien til last, og så vælger de den billigste løsning, hvor der ikke er et gravsted, der skal passes, vurderer Rasmus Juhl Christoffersen.

Urnen i jorden
Urner kræver væsentligt mindre plads end kister, og de nedbrydelige miljøurner, som de fleste ender i, er typisk væk efter ti år.

I forhold til fordums tid med familiegravsteder, der blev vedligeholdt og betalt for gennem generationer, kan man således forestille sig en fremtid, hvor indtjeningsmulighederne svinder - og flere kvadratmetre på kirkegårdene bliver overflødige.

Samtidig er der tendenser i tiden, hvor afdøde vælger at få spredt deres aske i naturen frem for at blive stedt til hvile i indviet jord.

- Den tendens er vi naturligvis ikke specielt begejstrede for. Rent sorgbearbejdningsmæssigt er det ekstremt abstrakt for fx børnebørn, at der ikke er et sted, som de kan besøge, og hvor de kan lægge en tegning.

- Det er rigtigt vigtigt, at man får tænkt det igennem af hensyn til de efterladte, anbefaler kirkegårdslederen.

Tilbage til naturen
Han vil dog ikke afvise, at vi kommer til at se en udvikling væk fra kremering i årene fremover.

- Man kunne godt forestille sig en back-to-nature, organisk tankegang, så udviklingen gik den anden vej. Vi har fx set en tydelig udvikling fra kistegravsteder med hæk omkring til urnegravsteder med stauder, græsplæne eller små skove, siger Rasmus Juhl Christoffersen.

Mest for pengene
Med hensyn til samtidens generelle favorisering af urner på bekostning af kister er Rasmus Juhl Christoffersen dog rimelig fortrøstningsfuld, selv om færre og mindre grave uvægerligt fører til en lavere indtjening.

- De arealer, hvor der ikke er grave, skal stadig vedligeholdes - vi kan jo ikke sælge dem fra til byggegrunde. Man må derfor tænke kirkegårdsdrift på en anden måde, så vi kan få mest muligt kirkegård for pengene.

- Medlemsprocenten af Folkekirken er heldigvis høj i Roskilde, så problemet er ikke stort, siger kirkegårdslederen.

Ikke til storskrald
Nedbrydningen af de afdøde i såvel kister som urner afhænger af jordtype og iltforhold det enkelte sted, men typisk er de helt formuldet efter 25 år. Det hænder dog, at der stadig resterer nogle af de større knogler, når et gravsted skal genanvendes. Det er der dog en praksis for.

- Det hænder i nogle tilfælde, at vi må genbegrave. Hvis der er noget tilbage fra de foregående, bliver de begravet dybere samme sted, og så kommer den nye kiste øverst.

- Vi kører ikke nogen afsted til storskrald, smiler kirkegårdslederen, der personligt sværger til en traditionel begravelse i kiste, når han selv stempler ud.

- Det er en symbolsk handling. Man sænker kisten ned, og man smider en rose ned. Man ved, hvor det er. Fremfor at de efterladte står og vinker til en rustvogn, der kører væk, og så får man en krukke retur et par uger senere, siger han.

Blå bog:
Rasmus Juhl Christoffersen er leder for Roskildes kirkegårde pr. 1. november 2018

Han er uddannet inden for skovbrug på Landbohøjskolen

Han er 40 år og bor på et landbrug udenfor Holbæk med sin familie

Vidste du at:
Det er entreprenører, der graver hullerne til kisterne på kirkegårdene

Huller til urner bliver klaret med et stort bor

Gravpladserne må genanvendes efter 25 år

Finder man knogler fra den tidligere begravede, bliver de begravet dybere, så der er plads til den senest afdøde øverst

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk