24. maj 2019
Per Willaume er også bange for, at Roskildes torvedage vil forsvinde.
gallery icon

Se billedserie

Per Willaume er også bange for, at Roskildes torvedage vil forsvinde.
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Roskilde-veteran støtter stadeholderne: Pas på vores levende torv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roskilde-veteran støtter stadeholderne: Pas på vores levende torv
Roskilde Avis Paperboy - 13. december 2018 kl. 00:33
Af Torben Kristensen Foto: Jan Partoft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Nu skal vi passe på vores levende torv, hvor der er torvedag både onsdag og lørdag. Hvis Roskilde ikke gør noget, forsvinder en vigtig del af livet fra Stændertorvet.

Sådan siger den 84-årige arkitekt Per Willaume Andersen, der er kommet til torvedagene det meste af sit liv. Nu frygter han, at de kan forsvinde.

Derfor støtter han idéen i Roskilde Avis fra de to stadeholdere 'Oste Knud' Vestbjerg og 'Kartoffel Jens' Sørensen om at få flyttet boderne frem langs gågaden, når der er torvedag. På den måde vil de skabe plads til et antal parkerede biler på torvet i kortere tid af gangen over mod det gule palæ.

For langt med varerne
- Forslaget kan sætte ny gang i torvedagene, mener Per Willaume.

- Hvis man kan holde en halv eller en hel time på torvet med bilen, vil det give bedre forhold og tiltrække flere kunder. For det er jo alt for langt, hvis de skal bære kartofler og andre grøntsager helt hen til Schmeltz Plads eller ned ved Maglekilde.

- Vi må ikke miste torvedagene, hvor jeg kommer næsten hver uge.

- Selv om jeg måske ikke skal købe noget, kommer jeg alligevel en tur forbi og taler med stadeholderne, som jeg kender allesammen.

Nyt torv må ikke blive øde
Per Willaume opfordrer kommunen til at opfylde stadeholdernes ønske:

- For et par år siden brugte kommunen næsten 50 mio. på at lave et flot nyt torv. Men så vil det da også være ekstra ærgerligt, hvis det kommer til at ligge øde hen.

- Derfor ønsker jeg og mange andre roskildensere, at byrådet giver optimale forhold til vores torvehandel. Ellers taber vi noget af den stemning, der hører med til en rigtig historisk købstad, forklarer Per Willaume.

Løsning efter nytår
Formanden for Plan- og Teknik Udvalget, Tomas Breddam (S), oplyser, at der snart skal holdes møde med torvets brugere for at diskutere forslaget fra de to stadeholdere.

- Men vi kan først lave en ny løsning efter nytår. Foreløbig skal pladsen ved det gamle rådhus jo bruges til Roskildes Julemarked, der også er vigtigt for byens handel og turismen, forklarer han.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk