12. november 2019
Ved byrådets møde onsdag bliver en stor spareplan vedtaget - for alle tilfældes skyld.
Ved byrådets møde onsdag bliver en stor spareplan vedtaget - for alle tilfældes skyld.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Roskilde skal køre rundt: Spareplan ligger i skuffen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roskilde skal køre rundt: Spareplan ligger i skuffen
Roskilde Avis - 18. juni 2019 kl. 00:02
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Roskilde skal køre rundt, så kommunen ikke har underskud i sin almindelige drift. Derfor har borgmester Joy Mogensen (S) nu en stor spareplan klar i skuffen.

Op til byrådets møde onsdag har hun forhandlet med alle partierne, og de er nu i varierende enighed nået frem til en række sparepakker på i alt 125 mio. kroner i forhold det fremskrevne budget, hvis det skulle ende med at blive nødvendigt.

I øjeblikket forhandler S-formand Mette Frederiksen med de partier, der har peget på hende som statsminister, og det kan føre til, at landets kommuner får flere penge at gøre godt med, end de hidtil har forventet.

- Men vi har ikke villet vente på dette resultat, for så ender vi måske til sommer med at få en meget sammentrængt proces, hvor der dårligt er tid til at tale med hverken brugergrupper eller kommunens ansatte.

- Derfor har vi nu forberedt et budget for 2020, der kan holde under alle omstændigheder, forklarer Joy Mogensen.

Fire klumper
Roskildes spareplan er opdelt i fire forskellige klumper, som varierende grupper af partier står bag.

Men det socialdemokratiske borgmesterparti, der alene har et flertal på 16 ud af byrådets 31 medlemmer, står bag alle klumper. Derfor er borgmesteren sikker på, at det kan gennemføres under alle omstændigheder.

Den første klump er på 57 mio. kroner, som alle byrådets partier har kunne acceptere.

Den næste gruppe af spareforslag løber op i 24 mio., og det kunne alle undtagen Enhedslisten acceptere.

I tredje gruppe af besparelser indgår bla. forhøjelse af takster i SFO og daginstitutioner, hvilket S-R-SF gerne ville se på, mens de øvrige ikke ville være med til det og bl.a. betegnede det som 'camouflerede skattestigninger'.

Den sidste og fjerde gruppe af besparelser, kunne S-R-V-K-O være med til, mens SF og El stod udenfor.

Så løber det rundt
Borgmester Joy Mogensen ved i øjeblikket ikke, om det bliver nødvendigt at gennemføre dette spare-katalog fuldt ud.

- Men jeg er meget tilfreds med nu at have været med til at sikre kommunens økonomi, mens jeg selv skal være på barsel frem til sommeren 2020.

- Når vi nu foretager disse besparelser i de fremskrevne budgetter, kan Roskildes almindelige driftsøkonomi løbe rundt i alle de kommende år. Så skal vi ikke ud i den slags spareøvelser igen, med mindre der sker noget totalt uventet.

- Jeg ved godt, at der har været kritik af forskellige anlægsudgifter i kommunen, enten det nu er svømmehal eller andre projekter. Men det er jo investeringer i borgernes livskvalitet samt engangs-udgifter, som ikke vender tilbage år efter år.

- Derfor kan vi godt klare den slags investeringer, der skaber udvikling og forhåbentlig nye indtægter i kommunen. For de påvirker ikke den almindelige drift, hvor vi nu opnår en langsigtet balance mellem indtægter og udgifter, argumenterer Joy Mogensen.

tk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk