25. marts 2019
Både rute- og tidsplaner skal op igen i Roskilde, hvis det står til politikerne i Roskilde. Nu er Movia gået i tænkeboksen
gallery icon

Se billedserie

Både rute- og tidsplaner skal op igen i Roskilde, hvis det står til politikerne i Roskilde. Nu er Movia gået i tænkeboksen
Foto: Anette Gundlach
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Roskilde kritiserer Movia: Sætter køreplaner uden tidspunkter op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roskilde kritiserer Movia: Sætter køreplaner uden tidspunkter op
Roskilde Avis Paperboy - 14. marts 2019 kl. 05:49
Af Tekst og foto: Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Movia har lovet at sætte busruterne op på standerne igen senest til sommer. Virksomheden fik dem pillet ned sammen med tidsplanerne ved årsskiftet.

arrow Læs også: Politikere: Busplanerne skal tilbage

Men det er slet ikke godt nok. Tidsplanerne skal også op, mener formand for Klimaudvalget Karim Arfaoui (S).

Han har netop været til møde med Movia og repræsentanter fra flere af landets kommuner.

Her kom det frem, at Movia kun har tænkt sig at hænge ruterne op, så man kan se, hvor busserne kører hen, men stadig ikke en oversigt over på hvilke tidspunkter, busserne er ved stoppestederne, som politikeren troede ville ske.

- Jeg har det indtryk, at de andre kommuner er enige med mig i, at tidsplanerne også skal op. Jeg vil i hvert fald blive ved med at presse på, siger Karim Arfaoui.

Op igen
Efter mødet har han fået det indtryk, at Movia er gået i tænkeboksen.

- Vi vil stadig gerne bidrage med at hænge busplanerne op, men det er Movias opgave at få det gjort, siger Karim Arfaoui.

Han vil have planer og tider op, så man kan se ruten og hvornår bussen kommer.

Busplanerne blev taget ned på hele Sjælland, fordi Movia har besluttet at digitaliserer dem. Dermed er det udelukkende muligt at tjekke afgangstider og ruter på nettet eller ved at ringe til kundeservicen hos DOT.

- Det går ud over de ældre og de svageste, der ikke kan bruge en smartphone, og desuden mister man overblikket over køretiderne, når man ikke kan se tiderne på busstoppestederne, siger medlem af Klimaudvalget Karsten Lorentzen (DF).

Han mener, at køreplanerne er med til at forpligtige Movia til at overholde tiderne.

Karim Arfaoui synes, at de manglende tidsplaner også gør livet besværligt for smartphonebrugere.

De skal have telefonen op ad lommen, i stedet for bare at kunne tjekke tiderne, når de kommer forbi et busstoppested.

Movias beslutning har skabt stor debat og er også blevet kritiseret af Ældre-Sagen.

Baggrund
I december måned fjernede Movia de fysiske rute- og køreplaner på omkring 450 busruter, der tilsammen kører til omtrent 14.000 busstoppesteder på Sjælland.

Hvert år koster planer af papir trafikselskabet halvanden million kroner, fordi det koster penge at vedligeholde og tage op og ned, når der er ændringer.

Årsagen er, at passagerne skal have liveopdaterede meldinger om busserne frem for at kigge på papirkøreplaner, der ikke altid holder stik.

Problemet er så bare, at det er svært at planlægge sin tur.

Specielt hvis man står ved et af busstoppestederne, der ikke har digital tidsangivelse på.

Rundt omkring på Sjælland er der omkring 14.000 busstoppesteder.

Ved de 12.000 er der ingen skærme, og man kan derfor ikke se, hvornår bussen kommer.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk