20. april 2019
Jan Hjort fortsætter som formand for Socialdemokratiet i Roskilde. (Foto: Jan Partoft)
Jan Hjort fortsætter som formand for Socialdemokratiet i Roskilde. (Foto: Jan Partoft)
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Roskilde fusion:Samling i én S-organisation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roskilde fusion:Samling i én S-organisation
Opdateret 23. marts 2019 kl. 17:32
Roskilde Avis Paperboy - 23. marts 2019 kl. 16:59
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Roskildes regeringsparti Socialdemokratiet, der alene har flertal i byrådet, besluttede på to generalforsamlinger lørdag at samle den hidtidige partiforening og kreds i én fremtidig organisation. Fusionen skal nu gennemføres i løbet af det kommende år og stadfæstes på nye generforsamlinger.

Både partiformand Jan Hjort og kredsformand René Vejby argumenterede med, at man på den måde ville slippe for organisatorisk dobbeltarbejde, så der blev flere kræfter til den politiske indsats. Det accepterede begge generalforsamlinger, og forlaget blev enstemmigt vedtaget.

Samtidig med denne beslutning om strukturen var der også politiske beretninger fra arbejdet i Roskilde Byråd, Folketinget og Sjællands Regionsråd.

Politisk mod
I sin beretning opstillede borgmester Joy Mogensen en modsætning mellem politisk mod til at tage nye initiativer, der også kan skabe modstand og ballade. Eller at køre mere forsigtigt for ikke rigtigt at fornærme nogen.

Hun fik tilslutning til, at partiet stadig skal vove nye initiativer, men det er heller ikke forbudt at tænke sig godt om, så man undgår at skabe unødvendig modstand eller utilfredshed.

I sidste ende bliver det under alle omstændigheder op til Joy Mogensen selv og byrådsgruppen med hele 16 medlemmer at fastlægge kursen, når de står overfor konkrete valg.

Optimistisk Gjerskov
Roskildes socialdemokratiske folketingsmedlem Mette Gjerskov, der for et år siden overlevede et forsøg på at vælte hende ved en generalforsamling, forklarede, at hun havde prøvet at bruge denne erfaring til at arbejde mere med de lokale problemer.

Selv om hun advarede om, at slaget langt fra er vundet endnu, var hun alligevel optimistisk, når det gælder om at få en S-regering efter et snarligt folketingsvalg.

Jorun Bech rapporterede om den socialdemokratiske gruppes arbejde i Sjællands regionsråd og advarede om, at regeringens sundhedssudspil rent faktisk vil fjerne Roskilde Sygehus som et fungerende hospital.

Fra DSU holdt Andreas Vejby en beretning, hvor han bl.a. kunne pege på stor fremgang ved det seneste skolevalg, hvor S fik 27 pct. afstemmerne på kommunens skoler.

Genvalg
Under den kommende fusion fortsætter Jan Hjort som formand og Peter Munch Jørgensen som næstformand i partiforeningen. Det samme gælder René Vejby og Kim Werther i kredsorganisationen.

Flemming Lønqvist afløste den mangeårige kasserer Anne-Lise Larsen, der blev hyldet for sin store indsats i lighed med den trofaste fanebærer Frede Christiansen fra Gadstrup. Kredsens kasserer gennem 39 år Hans Erik Nielsen gik ligeledes af og fik ros for lang og god tjeneste.

I partiforeningens bestyrelse var der genvalg til Leif Max Hansen, Bent Aagaard og Niels Krüger, mens Frank Hviid Petersen og Jana Drejer blev valgt som nye.

tk

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk