10. december 2018
Forældre og elever fra Vor Frue kom marcherende til rådhuset, men de slap nu levende over fodgængerovergangen ved Køgevej.
gallery icon

Se billedserie

Forældre og elever fra Vor Frue kom marcherende til rådhuset, men de slap nu levende over fodgængerovergangen ved Køgevej.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Protester kunne ikke stoppe budget: Vor Frue kørt ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Protester kunne ikke stoppe budget: Vor Frue kørt ned
Roskilde Avis Paperboy - 10. oktober 2018 kl. 20:25
Af Foto: Kenn Thomsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den tapre flok med børn og forældre fra Vor Frue kom marcherende til rådhuset i et sidste forsøg på at redde deres skole fra i fremtiden kun at skulle have klasser i de fire første årgange. De slap også helskindet over fodgængerovergangen ved Køgevej.

Men trods deres mange indsigelser tabte de slaget og blev på den måde kørt ned, da Roskilde Byråd onsdag aften ved 2. behandling af kommunens budget for 2019 vedtog den budget-aftale, som et stort flertal havde indgået forlig om.

Jane Rølund var kommet med sine to børn på 13 og 10, hvoraf den store allerede går på Østervangsskolen, mens den lille nu også skal til det før beregnet.

- For os er det noget møg. De siger, at de på den måde vil bevare skolen, men i virkeligheden ødelægger de den helt, og det rammer hele Vor Frue.

Sofie Bagge kom med sin 4-årige søn Viggo og var helt på samme linje:

- På den måde ødelægger man vores lille lokale samfund, hvor skolen er omdrejningspunktet. For os er det ekstra bittert, da vi for nogle år siden valgte at flytte til Vor Frue - netop fordi der var en skole for alle de mindste indtil 6. klasse.

Sparer intet
Starten på selve byrådsmødet blev også præget af spørgsmål fra forældrene i Vor Frue og en repræsentant for Baunehøjskolen i Jyllinge.

De var alle sketptiske overfor, om kommunen overhovedet sparer noget på denne måde, fordi der let opstår andre og nye udgifter, når skolerne i deres område nu skal reduceres eller fusioneres.

Vor Frue-folkene var samtidig skeptiske overfor skolevejen til Østervangsskolen, som efter deres mening er alt for farlig til de små børn, der nu skal ud på den rute.

Et politisk oplæg
Borgmester Joy Mogensen svarede på vegne af det store flertal med S-V-DF-K og R og 28 ud af byrådets 31 medlemmer, der nu står bag budget-forliget.

Hun understregede, at det er et politisk oplæg, som ikke er lavet færdigt i detaljer, fordi forældrene ved skolerne netop skal være med til at bestemme den nøjagtige udformning hos dem.

- Omkring Vor Frue viser kommunen en ekstra solidaritet. I alle oplæg fra eksperterne var lagt op til, at skolen skulle lukke, fordi den er for lille, så det bliver alt for dyrt pr. elev. Men nu har vi af politiske grunde altså valgt at fortsætte med de fire mindste klasser - netop for at støtte lokalsamfundet.

Borgmesteren understregede både i forhold til Vor Frue samt Jyllinge og Baunehøjskolen i den nordlige ende af kommunenn, at der fortsat er mange hvis'er.

- Men hvis forældre, lærere og andre ansatte kan se sig selv i sådan en løsning, så har I også gode muligheder for at få indflydelse på, hvordan det bliver til dagligt, konkluderede Joy Mogensen.

tk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk