17. oktober 2018
Der er nu mulighed for at Vor Frue kommer ud af støjkonsekvens zonen. Det betyder, at der kan blive bygget nyt og at flere børnefamilier kan flytte ind, så landsbyen kan udvikle sig videre. Billedet er fra et møde om nedskæringer på Vor Frue Skole.
Der er nu mulighed for at Vor Frue kommer ud af støjkonsekvens zonen. Det betyder, at der kan blive bygget nyt og at flere børnefamilier kan flytte ind, så landsbyen kan udvikle sig videre. Billedet er fra et møde om nedskæringer på Vor Frue Skole.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikere tror på nye boliger i Vor Frue

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere tror på nye boliger i Vor Frue
Roskilde Avis Paperboy - 11. oktober 2018 kl. 05:46
Af Tekst og foto: Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Beboere i Vor Frue kan snart begynde at klappe forsigtigt i hænderne. Det ser nemlig ud som om, der bliver åbnet op for at bygge nye boliger i området.

Indbyggerne har længe råbt op om, at de gerne vil have flere indbyggere og dermed boliger i den lille landsby. På den måde kan de blandt andet få flere elever på skolen, som de mener er hjerteblodet i Vor Frue. En skole, der i øjeblikket risikerer, at blive skåret kraftigt ned.

Problemet har i mange år været, at Vor Frue er omringet af en støjkonsekvens zone på grund af lufthavnen. Den bevirker, at man ikke må udstykke nye grunde og bygge nyt de fleste steder.

Roskildes lokale politikere har længe forsøgt at råbe erhvervsministeriet op, så zonen kan blive mindre.

- Vi mener ikke, at zonen er korrekt, fortæller Daniel Prehn (S). Han har sammen med Karsten Lorentzen (DF) taget sagen op på det seneste Plan- og Teknikudvalgsmøde. Her viste det sig, at vinden var ved at blæse i Vor Frues retning.

- Vi mener, der er grundlag for at zonen bliver gjort mindre i en overskuelig fremtid, også selvom vi tager hensyn til lufthavnens udvikling, siger Daniel Prehn. Han mener, at det meste af Vor Frue kan tages ud af zonen, så der bliver flere steder, man kan bygge nyt på i fremtiden.

Folketingskvinde med
Roskildes folketingsmedlem fra Socialdemokratiet, Mette Gjerskov, forsøger at presse erhvervsminister Rasmus Jarlov i samme sag. Hun mener, at planerne om lufthavnen er forældede og lægger urimelige begrænsninger på landsbyer som Vor Frue.

- Vi har brug for de stærke fællesskaber, som netop landsbyer som Vor Frue har. Det giver tryghed for både børn og voksne.

- Men en landsby er ikke bæredygtig, hvis den ikke får lov at udvikle sig. Så lukker både skole og supermarked, og fællesskabet smuldrer, siger folketingspolitikeren.

Hun forklarer, at alle taler om problemer i det jyske med lukninger og manglende udvikling.

- Men vi har det også her i vores egen kommune, og det er alene på grund af en forældet plan på gammelt gulnet papir, siger Mette Gjerskov.

Hun har derfor bedt erhvervsminister Rasmus Jarlov om at få ind i sagen og få opdateret planen for lufthavnen.

- Uden udvikling og tiltrækning af nye beboere, kan landsbyen ikke fastholde det, der er vigtigt for fællesskabet som skole og supermarked.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk