

Se billedserie
Opdateres:
De to cyklende voldsmænd, der slog en kvinde og en mand ned i starten af november, er identificeret efter at have været efterlyst på forsiden af Roskilde Avis og i andre medier, melder politiet i Roskilde.
Desuden er det også kommet frem, at de har forsøgt at overfalde en gruppe håndværkere ved Roskilde Ring om aftenen samme dag, som de er mistænkt for at have overfaldet to andre personer.
Håndværkerne har meldt sagen til politiet efter at have set efterlysningen.
Martin Bjerregård fra Roskilde Politi fortæller, at de er blevet kimet ned af mellem 20 og 30 personer, der alle mener at vide, hvem voldsmændene.
- Forklaringerne peger næsten alle i samme retning, så nu skal vi bare have sagen klar, siger Martin Bjerregaard.
På grund af efterforskningen vil han ikke oplyse, hvor voldsmændene kommer fra.
Voldsmændene
De to cyklende voldsmænd der tirsdag sjette november overfaldt en 17-årig dreng og en 27-årig kvinde. De to voldsepisoder fandt sted uafhængigt af hinanden.
Den 17-årige blev overfaldet på Stationscenteret/Jernbanegade ud for 7-Eleven. Men optrækket til volden var allerede begyndt på stien der løber forbi politigården. Her var den 17-årige sammen med en ven blev råbt ad af to mænd som fulgte efter dem på hver sin cykel.
Den 17-årige og hans ven blev bange og de løb fra stedet til Jernbanegade og hen til 7-Eleven i Stationscenteret. Her gik vennen ind i kiosken, men den 17-årige blev udenfor. Kort efter dukkede de to på cyklerne op igen, og da de fik øje på den 17-årige blev de voldelige. Voldsepisoden fandt sted klokken 19.28.
Volden mod den 27-årige kvinde skete på Eriksvej samme aften klokken 21.11. To mænd havde spurgt hende om hun havde et jointpapir. Da hun sagde nej og oplyste dem om, at det var ulovligt at være i besiddelse af, fik hun nikket en skalle, så hun væltede omkuld. Da kvinden lå på jorden blev hun overhældt med hvidvin.
Efterforskerne hos Midt- og Vestsjællands Politi mener at det er de samme to personer, der er ophavsmændene til begge voldsepisoder.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her