17. november 2018
Foto: Jan Partoft
gallery icon

Se billedserie

Foto: Jan Partoft
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet efterlyser ægtefælle for dødelig vold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet efterlyser ægtefælle for dødelig vold
Opdateret 14. november 2018 kl. 10:02
Roskilde Avis Paperboy - 09. november 2018 kl. 10:50
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Politiet efterlyser en 37-årig mand med pakistanske rødder, der bor i Osted.

Han skal sigtes for dødelig vold mod sin 34-årige kone. Politikommissær Kim Løvkvist fortæller, at manden nu for anden gang har brændt politi og advokat af i forbindelse med indkaldelse til afhøring.

Han beskrives som: Mand, 37 år, født Pakistan, 181 cm høj, kraftig af bygning, brune øjne. Særlige kendetegn: Ovalt ar på venstre kind under øjet. Tribal tatovering på højre håndryg.

Politiet har ingen formodninger om, hvor den eftersøgte opholder sig. Men Kim Løvkvist går ud fra, at han stadig opholder sig i Danmark.

arrow Læs også: Efterlyst for dødsvold har meldt sig selv

- Vi vil gerne sigte ham for vold med døden til følge og fremstille ham i grundlovsforhør.

Tidligere har Kim Løvkvist fortalt, at ægtefællen til den 34-årige kvinde, der døde under mistænkelige omstændigheder i Osted tæt på Roskilde i starten af oktober, var forsvundet.

- Vi har forsøgt at få fat på ham via kendte telefonnumre, og vi har kontaktet familiemedlemmer, for at finde frem til ham. Men det er endnu ikke lykkedes, fortæller Kim Løvkvist.

Den mistænkte mand har fået en beskikket forsvarer, og politiet forsøger nu at få kontakt til manden via denne.

Kvinden, der har danske rødder, var mor til tre børn, og de kontaktede politiet, da de fandt hende i en slem forfatning. På dette tidspunkt var deres far ikke hjemme.

Kim Løvkvist har tidligere oplyst, at den 34-årig kvinde blev kørt på Rigshospitalet i en ambulance med mistænkelige skader på kroppen. Hun døde kort tid efter.

Kvinden boede med manden og de tre børn i et hus tæt på Osted butikscenter.

Boligen har været plomberet siden dødsfaldet, og politiet har i mellemtiden været på adressen for at sikre spor.

Lejre Kommune har fra sagens start draget omsorg for parrets 3 børn på henholdsvis 4, 15 og 16 år.
Oplysninger om den efterlyste gives til Midt og Vestsjællands Politi på telefon 4635 1448 eller via nærmeste politi på telefon 114.

Opdateret 14. november 2018 klokken 09.59 - Navn på eftersøgt fjernet, da der er nedlagt navneforbud i sagen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk