22. marts 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Opholdskrav ødelægger tryghed med dagpenge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opholdskrav ødelægger tryghed med dagpenge
Roskilde Avis Paperboy - 23. februar 2019 kl. 00:29
Af Anne Gregersen / A-kasseleder 3F Roskildeegnen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For tiden bruger vi i 3F Roskildeegnen meget tid på at vejlede om det nye opholdskrav, der blev indført i a-kasselovgivningen fra 1. januar 2019. Man skal nu have haft lovligt ophold i 5 år ud af 12 i et EØS/EU-land eller Schweiz, for at have ret til arbejdsløshedsdagpenge. I 2020 stiger kravet til 6 år ud af 12, og i 2021 til 7 år ud af 12.

Så udover de kendte krav om et års medlemskab i arbejdsløshedskassen og indkomstkravet, skal man nu også opfylde opholdskravet, for at kunne benytte sin arbejdsløshedsforsikring.

Der er adskillige problematikker i forbindelse med denne lovgivning.

Lovgivning med tilbagevirkende kraft

Lovgivningen gælder alle medlemmer i en a-kasse. Ikke bare nyindmeldte. Det betyder, at flere medlemmer har betalt a-kasse medlemsbidrag i lang tid, og pludselig er deres forsikring ikke gældende alligevel. Og Staten giver ikke pengene tilbage.

Hvordan ville du have det, hvis din brandforsikring pludselig skiftede vilkår med tilbagevirkende kraft? Det er simpelthen ikke i orden!

Arbejdsløshedsforsikring er - en forsikring

Dette opholdskrav er en sammenblanding af udlændingepolitik og arbejdsløshedsforsikring. Der kommer andre lovgivninger ind over administrationen af arbejdsløshedsloven. Det er en fuldstændig utidig sammenblanding, at vi i a-kasserne nu skal til at arbejde med begrebet 'lovligt ophold'.

Hvordan administrere en lov, når man ikke har adgang til oplysningerne

I skrivende stund har a-kasserne endnu ikke adgang til de systemer, hvor det lovlige ophold kan ses, og a-kassen skal hente dokumentationen. Der skulle gives adgang her 19. februar 2019.

Det er spændende, om det kommer til at virke. I mellemtiden har vi måttet holde flere medlemmer hen, idet vi ikke kan vejlede retvisende. Andre medlemmer har meldt sig ud, da de ved med sikkerhed, de ikke opfylder opholdskravet.

Det danske Flexicurity system
I Danmark har vi et fleksibelt arbejdsmarked, hvor det er let at hyre og fyre. Denne fleksibilitet understøttes af et trygt dagpengesystem. Opholdskravet er endnu en bid, der tages af trygheden i dagpengesystemet, som efterhånden er ret udhulet.

Usikkerheden for den enkelte
Et af de medlemmer, der har søgt vejledning, har et lille Id-kort, hvor han er kommet til Danmark i starten af 2014. Opholdstilladelsen er så først givet nogle måneder senere i 2014.

Disse måneder til eller fra, gør den store forskel, om han har ret til dagpenge. Vi afventer endnu svar på, om vi kan gå tilbage til han kom til Danmark, eller om det først er hvor opholdstilladelsen er givet. Det kan vi forhåbentlig se, når vi får adgang til systemerne.

Han er ikke den eneste, der således i spænding venter på besked, om hans forsikring gælder, eller om han forgæves har betalt til sin arbejdsløshedsforsikring.

Han har, som så mange andre af vores medlemmer, gjort alt det rigtige. Søgt og fundet sig et arbejde. Meldt sig ind hos 3F, hvor de fleste af hans kolleger også er medlem. Arbejdet ihærdigt på at blive en god borger i sit nye hjemland. Og så behandler vi ham på denne måde. Det er skammeligt!

Retssikkerhed - retsbevidsthed
Regeringen bærer sammen med Dansk Folkeparti ansvaret for denne lovgivning. Borgerlige partier, der normalt taler meget om retssikkerhed og retsbevidsthed. Med denne lov om opholdskrav, som virker med tilbagevirkende kraft, er der hverken tale om retssikkerhed eller god retsbevidsthed.

"Arbejdet ihærdigt på at blive en god borger i sit nye hjemland. Og så behandler vi ham på denne måde. Det er skammeligt!"

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk