22. oktober 2019
Beslutningen om at placere en ny institution for psykisk sårbare misbrugere i Hyrdehøj har skabt protester fra naboer. (Foto: Jan Partoft)
Beslutningen om at placere en ny institution for psykisk sårbare misbrugere i Hyrdehøj har skabt protester fra naboer. (Foto: Jan Partoft)
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Opgør i Hyrdehøj: Naboer mod bosted for psykisk sårbare

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opgør i Hyrdehøj: Naboer mod bosted for psykisk sårbare
Roskilde Avis - 20. juni 2019 kl. 00:34
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I et forsøg på at spare penge vil Roskilde nu opføre en ny institution ved Hyrdhøj og hjemtage psykisk sårbare, der samtidig har problemer med misbrug. Men det har fået en række naboer til at protestere.

I øjeblikket er disse Roskilde-borgere placeret på institutioner i regionen eller hos private bosteder, men kommunen mener, at den selv kan gøre det billigere og vil derfor opføre et nyt byggeri på adressen Hyrdehøj 60 i nærheden af Katedralskolen og Kvickly.

Ved byrådets møde onsdag kom det til et opgør mellem et flertal og et mindretal.

Socialdemokratiet, Enhedslisten og Radikale mente, at byrådet kunne træffe afgørelsen nu og så holdet et borgermøde bagefter om, hvordan den nye institution bør fungere.

Et mindretal bestående af Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative ønskede derimod, at der først blev holdt borgermøde, før en endelig beslutning blev truffet.

Bag denne tilsyneladende lille uenighed gemmer der sig en større og meget mere grundlæggende diskussion:

Skal utilfredse borgere, der ikke ønsker en ny institution placeret i deres område, have en form for veto-ret.

Eller er det byrådet, der som folkevalgt myndighed træffer beslutningen og bagefter indgår i en dialog om, hvordan det skal gennemføres.

Diskussionen i byrådet var til tider ganske skarp og blev selvfølgelig også præget af den igangværende debat om at flytte dele af Lindegården fra området ved Sct. HAns til Viby, som har vakt meget stor modstand.

Lytter til larm
Bent Jørgensen (V) mente, at de anslåede besparelser var meget usikre, fordi det er frivilligt om de berørte roskildensere vil flytte fra deres nuværende institution.

- Vi risikerer at stå med delvis tomme lokaler og ansatte, der ikke har nok at lave. Det behøver slet ikke gå så stærkt, at vi ikke har tid til først at holde borgermøde.

Gitte Simoni (DF), der selv er skolelærer, forklarede, at i denne sag er faktorernes orden ikke ligegyldig:

- Skal vi spørge borgerne, før vi træffer en beslutning. Eller er det omvendt, spurgte hun.

Susanne Lysholm (El) forklarede, at kommunen både skal tage hensyn til sine borgere på bostederne - og til naboerne i området.

- Vi taler jo ikke om folk, der skal bo på institution permanent. De skal jo hjælpes videre.

Jeppe Trolle (R) var meget klar og kategorisk:

- Vi vil gerne lytte til borgerne. Men det betyder jo ikke, at de skal have lov til at stoppe lovlige demokratiske beslutninger i folkevalgte forsamlinger, fordi de laver meget larm.

- Borgermødet skal handle om, hvordan institutionen skal indrettes - ikke om den overhovdet skal være der, mente han.

Lars Lindskov (K) mente, at regionen og private bosteder har bedre kompetencer til denne opgave fremfor kommunen:

- Jeg støtter byrådets generelle politik, om at de stærke områder i kommunen også skal være med til at hjælpe svage grupper. Men har den vestlige del af Roskilde by ikke givet sit bidrag på dette område, spurgte han.

En af tilhørerne, der havde overværet byrådets møde, forklarede bagefter til Roskilde Avis, at det efter hans mening er et meget dårligt område at placere sådan en institution i:

- Den kommer til at ligge lige ved siden af en folkeskole, et gymnasium og en børneinstution. Mår der er misbrugere, vil det jo også tiltrække pushere og handel med stoffer, der kan brede sig til børn og unge, mente han.

tk

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk