15. september 2019
IMG_6526
gallery icon

Se billedserie

Foto: Anette Gundlach
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Østtysk lyskryds: DDR's overlevende Ampelmann har sneget sig ind i Roskilde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Østtysk lyskryds: DDR's overlevende Ampelmann har sneget sig ind i Roskilde
Opdateret 28. august 2019 kl. 13:22
Roskilde Avis - 28. august 2019 kl. 00:17
Af Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Roskilde har fået lidt Berliner-stemning over sig.

Den østtyske Ampelmann (lyskrydsmand) har pludselig krydset grænsen og er flyttet til byen. Eller måske skulle man sige, at han har sneget sig ind. Han var der lige pludselig, og indtil videre kan ingen sige, hvornår han kom og hvorfor.

Hvis man går fra byen, gennem Støden og fortsætter ned til Gimle, kan man se ham i lyskurven tættest på spillestedet. Med armene strakt ud til siden lyser han rødt, når man skal stå.

Mens han ihærdigt svinger med armene og hurtigt går af sted med hatten på sned, når han lyser grønt.

Undertegnede tænker, at han da passer helt godt til at være ved Gimle, da Berlin netop har rigtig mange hyggelige spille- og hængeudsteder.

Har ikke set ham

Roskilde Avis kontaktede kommunens trafikingeniør Helle Schou, der er ansvarlig for lyssignalerne i Roskilde Kommune, for at høre, om det den sjove gimmick.

Hun studser over berlineren, som hun hverken har set eller hørt om. Hun mener, at det må dreje sig om en fejl, at han er kommet op.

Han må dog gerne være der, da det ikke støder mod de danske lyskrydsregler.

Helle Schou forklarer, at kommunen har hyret forskellige firmaer, der står for lyssignalerne. Hun mener, at det er en af dem, der har sat de to lysmænd op, og lover at kontakte Roskilde Avis, hvis hun finder frem til mere.

Bag på Lars Sloth

Roskilde Avis kontakter også leder af Gimle Lars Sloth for at høre, om han ved noget om Ampelmann, og om han mon har en finger med i spillet.

Det har han ikke, til gengæld har lederen slet ikke opdaget efterkommeren fra DDR i krydset lige bag ved spillestedet.

Spørgsmålet er, om det virkelig er en herlig tilfældighed, at den røde og den grønne tyske mand pludselig er at finde ved Gimle.

Hvis du ved noget, så kontakt avisen.

Reddet fra DDR

Egentlig var det slet ikke meningen, at den østtyske Ampelmann skulle bevares efter murens fald i 1989, og den kommunistiske stat DDR gik i opløsning.

Man var også allerede begyndt at fjerne de mange lyssignaler, hvor man kunne se ham for at indføre de vesttyske trafiklys.

Men mange østtyskere følte sig helt løbet over ende af Vesttyskland efter genforeningen, da mange af deres virksomheder blev lukket og hele deres kendte hverdag forsvandt.

Derfor opstod en 'Ostalgie' (sammentrækning af nostalgi og Østtyskland) og de begyndte at savne deres gamle land bag muren. Efter omfattende protester endte det med, at Ampelmann som noget af det eneste fra DDR-tiden blev reddet og sat op i lyssignalerne igen.

I dag er kultfiguren ligefrem blevet en mærkevarer, der sælges i store Berlin-butikker, f.eks. ved det gamle hovedstrøg Unter den Linden eller i det populære kompleks Hackischen Höfe.

Lyskryds
  • 1868: Blev det første signalanlæg stillet op ved parlamentet i London. Det var gasdrevet og lyste rødt og grønt. Det eksploderede dog kort efter.
  • 1933: København bliver den første by, der får et særligt lyssignal til fodgængere
  • 1937: Berlin indfører et lille trafiklys til fodgængere med et rødt og et grønt lysfelt, men uden en figur.
  • 1952: New York får de første lyskryds til fodgængere med ordene, Walk" og ,,Don't Walk".

Nu er han altså vandret videre til et enkelt lyskryds i Roskilde, hvor han spreder glæde - i hvert fald hos undertegnede og mange andre roskildensere.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk