18. november 2018
Forældrene i Vor Frue var mødt talstærkt op til byrådets endelige vedtagelse af næste års budget i et forsøg på at hindre forslaget om færre årgange i den lokale skole. (Foto: Kenn Thomsen)
Forældrene i Vor Frue var mødt talstærkt op til byrådets endelige vedtagelse af næste års budget i et forsøg på at hindre forslaget om færre årgange i den lokale skole. (Foto: Kenn Thomsen)
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyhedsanalyse om Roskildes budget: Hvorfor skal en rig by nu spare?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyhedsanalyse om Roskildes budget: Hvorfor skal en rig by nu spare?
Roskilde Avis Paperboy - 22. oktober 2018 kl. 21:21
Af Torben Kristensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Under forhandlingerne om Roskildes budget for næste år blev et stort flertal med 28 af byrådets 31 medlemmer fra S-V-DF-K og R enige om en række besparelser eller 'opbremsninger' i kommunens udgifter, især indenfor skole- og ældreområdet. Kun de tre medlemmer fra SF og Enhedslisten stemte imod.

Budgettet for næste år er blevet mødt med protester bl.a. fra Vor Frue Skole, der nu reduceres fra seks til fire klassetrin, før børnene skal til Østervangsskolen. Men også fra Jyllinge, hvor de to skoler nu skal i tæt samarbejde for at udnytte bygninger og lærerkræfter bedre.

Både her og andre steder er borgerne uforstående overfor, hvorfor der lige skal skæres på deres område. Politikerne må da kunne finde på en anden og bedre løsning, mener de.

Umiddelbart synes jeg også, det lyder underligt, at en af landets mest velfungerende og fremgangsrige kommuner skal være nødt til at barbere på skoler og ældrepleje, når alle pile ellers peger opad i Roskildes udvikling.

Her går det godt
F.eks. holdes 13. december en stor konference på Comwell i Himmelev med deltagelse af en række lokale erhvervsledere og chefer fra kommunen. I oplægget skriver arrangørerne således:

'Roskilde Kommune har 87.500 indbyggere og hvert år vokser kommunen med 800 nye borgere, en udvikling der forventes at fortsætte mange år frem. Derfor er Roskilde i gang med en gennemgribende byudvikling, der blandt andet skal sikre boliger til alle.

Som en af de mest eftertragtede kommuner at flytte til, vil det betyde 10.000 nye indbyggere i 2029. Alene væksten i indbyggertallet vil betyde 250.000 kvm. nyt boligbyggeri fordelt på 5000 nye boliger indenfor det næste årti.

Kommunen ligger i toppen af søgte områder, ikke blot i Københavns-området, men også på landsplan.

Roskilde har den største befolkningsudvikling i Københavns omegn, og de personer, der flytter til Roskilde, er en sammensat gruppe, dog med en lille overvægt af såkaldt 'ressourcestærke' mennesker.

Roskilde er en af de mest attraktive byer på Sjælland, når det gælder tilflytning og nyt erhverv, fordi den både er en lokal by, men samtidig er tæt på København. Roskilde er på landsplan den 3. mest efterspurgte by at slå sig ned i for virksomhederne.'

Besparelse i opgangstid
Behovet for at skære i kommunens økonomi virker derfor besynderligt, når vi står midt i en højkonjunktur, hvor Roskilde er en af de byer, der ifølge dette oplæg klarer sig bedst i hele landet.

Når mange ressource-stærke familier med gode skatte-indtægter flytter til kommunen, mens arbejdsløsheden er lavere end i mange år, og der nu kommer langt færre flygtninge end tidligere, burde det vel give en betydelig forbedring af kommunens økonomi.

På rådhuset svarer kilder, at det skyldes den kraftige vækst i antallet af udgiftskrævende ældre i de kommende år. Folkeskolen-reformen, hvor børnene skal være mange flere timer på skolerne, giver også mindre lokal fleksibilitet og kræver flere penge, lyder et andet argument.

Men det kan vel ikke være hele forklaringen på dette mærkelige paradoks:

Økonomien og beskæftigelsen har det bedre i mange år, færre er ledige og skal have understøttelse, mens flere arbejder og betaler skat - også til kommunen.

Hvorfor har Roskilde så pludselig i år færre penge at bruge til sin almindelige service overfor borgerne?

Anlæg eller lønninger
Under diskussionen om næste års budget fremlagde Enhedslisten faktisk et alternativ, hvor man satte grundskatterne op, for at undgå opbremsningerne i driftsudgifterne - og på længere sit skulle anlægs-udgifterne også barberes.

På den måde ville færre nye anlæg i kommunen give råd til flere lønninger til de såkaldt 'varme hænder'.

Men et stort flertal afviste denne udvej, fordi de mener, det er lige så kortsigtet som at 'tisse i bukserne for at få varmen'.

Anlæg af f.eks. nye trafik-forbindelser, idrætsanlæg og andre faciliteter er efter deres opfattelse helt nødvendige for at skabe en attraktiv kommune, som flere får lyst til at flytte til. Derfor skal disse investeringer skabe nye indtægter i fremtiden.

Kommunen er også bundet af en række beslutninger fra Folketinget og aftaler mellem staten og Kommunernes Landsforening, så man ikke bare selv kan ændre på skat eller anlægs-udgifter - uden at blive ramt på andre måder.

Derfor er det lokale demokrati, hvor de folkevalgte i Roskilde selv kan træffe suveræne beslutninger til dels sat ud af spillet.

Men det ændre ikke på, at borgerne i Roskilde kommune stadig har brug for et ordentligt svar på det grundlæggende spørgsmål:

Hvorfor skal en så rig by nu pludselig til at spare?

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk