22. september 2019
Joy Mogensen
gallery icon

Se billedserie

Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyhedsanalyse: Joy havde en minister i maven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyhedsanalyse: Joy havde en minister i maven

Af Torben Kristensen

Roskildes gravide borgmester Joy Mogensen bliver ny kultur- og kirkeminister i Mette Frederiksens kommende regering, der blev præsenteret torsdag morgen.

Domkirkebyens 38-årige førstedame har ellers mange gange bedyret, at hun hellere vil fortsætte som nummer 1 i en af landets store kommuner, fremfor at sidde på bageste række i en regering. Men hun kan dog argumentere med, at posten som kulturminister er så vigtig, at den kunne hun ikke sige Nej til.

Ny stjerne hos S
Joy Mogensen blev borgmester i Roskilde for otte år siden og har siden formået at samle stor opbakning til sit arbejde for kommunen.
Ved det seneste valg i 2017 fik hun så mange stemmer, at Socialdemokratiet fik rent flertal.
Med disse resultater og gennem sit arbejde indenfor Kommunernes Landsforening markerede hun sig som en af partiets store nye stjerner. Det har Mette Frederiksen selvfølgelig også fået øje på.
Svært at løfte

Uanset hvem der nu skal efterfølge hende som borgmester i Roskilde, bliver det en meget svær opgave.

Formanden for Plan- og Miljøudvalget Tomas Breddam var allerede valgt som barselsvikar, men om han også skal være en permanent afløser, er ikke afgjort.

- Sådan en dag vil jeg slet ikke tænke på det. Nu skal vi glæde os på Joys og Roskildes vegne, siger han.

- Joy får en fortjent anerkendelse for sin fremragende indsats som borgmester her. Samtidig får Roskilde med hende på en vigtig ministerpost nu meget større indflydelse, end vi har haft i mange år, forklarer Tomas Breddam.

I Roskilde betyder det samtidig, at førstesuppleant Kaj V. Hansen nu vender tilbage til byrådet.
Forberedt budget

Joy Mogensen har selv været klar over, at hun måske havde en chance for at få en spændende ministerpost.

I hvert fald kan det forklare, at hun har haft enormt travlt med at få tilrettelagt kommunens budget for 2020 med mulige besparelser på op til 125 mio. i næste års drift, selv om det egentlig først skal vedtages til oktober.

Når og hvis det nu til sommer viser sig, at der slet ikke er brug for at spare så meget alligevel, kan hendes efterfølger - enten det bliver Tomas Breddam eller en anden - så komme som den ’flinke fyr’ eller pige og dele gode gaver ud i form af sløjfede besparelser.

Kolbøtte med Køge

For få uger siden så situationen helt modsat ud i den bestandige konkurrence med ærkerivalerne i Køge. Men siden er der sket en gevaldig kolbøtte.

Dengang tegnede det til, at deres socialdemokratiske folketingsmedlem Henrik Sass Larsen ville få en helt central rolle i en ny S-regering. Men pga. sygdom, et dårligt valg og hans manglende evner til at omgås medierne måtte han give op.

Nu er det så i stedet Joy Mogensen og Roskilde, der bliver repræsenteret i regeringen, og det vil langt de fleste i domkirkebyen givetvis glæde sig over.

Opdateret 27. juni 2019 kl. 09:11
Roskilde Avis - 27. juni 2019 kl. 09:08
Af Torben Kristensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
arrow Joy mod Mette i duel om Roskildes S-plads i Folketinget
27. juni 2019 kl. 15:04 Opdateret: kl. 15:20
arrow Tillykke fra Lindskov - glæder sig til Breddam
27. juni 2019 kl. 12:04 Opdateret: kl. 12:13
arrow Tomas Breddam er favorit i Roskildes borgmester-opløb
27. juni 2019 kl. 11:15 Opdateret: kl. 12:03
Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk