21. november 2018
I boligområder i Jyllinge og Trekroner må arbejdsløse ikke bo.
I boligområder i Jyllinge og Trekroner må arbejdsløse ikke bo.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye boliger forbudt for arbejdsløse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye boliger forbudt for arbejdsløse
Roskilde Avis Paperboy - 15. september 2018 kl. 04:42
Af Tekst og foto: Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der bliver forbudt for arbejdsløse i 70 nye boliger i grønne omgivelser i Jyllinge, har et flertalt i byrådet netop vedtaget.

Det drejer sig om afdelingen Tømmergården, hvor folk allerede er flyttet ind. Og afdelingen Linderækkerne, der kommer til at bestå af 45 boliger, der kommer til at ligge tæt på Jyllinge Hallen.

I kommunens aftale med de to boligselskaber, står der, at mindst en af parterne, der flytter ind i boligen, skal have minimum 30 timers arbejde om ugen. Dette skal dokumenteres med de seneste tre lønsedler.

Hvis man er senior, skal mindst en af parterne have papir på at have en fast indtægt fra aldersbetinget pension.

Årsagen til at man ønsker, at beboerne skal være i job er, at de selv skal stå for blandt andet at holde adgangs- og opholdsarealer til boligen vedlige og rene, står der i kontrakterne.

Velhaverghetto
Enhedslisten, SF og De Radikale var ikke enige i, at arbejdsløse skulle holdes ude af boligerne, da partierne ikke er interesserede i at være med til at danne velhaverghettoer.

Jeppe Trolle fra de Radikale mente, at det var mystisk at give lov til at afvise arbejdsløse.

Henrik Stougaard fra Enhedslisten var imod, at man lukker af for, at arbejdsløse kan komme ind, da en stor del af dem også er ressourcestærke mennesker.

De mente, at man ligesom andre steder i Roskilde, skal forsøge at blande beboersammensætningen, så der hverken kommer velhaver- eller andre ghettoer.

Daniel Prehn fra Socialdemokratiet forklarede, at kommunen stadig har anvisningsret til boligerne, og at folk fra akutlisten også kan komme ind.

Folk, der bliver anvist fra kommunen, får dog besked på, at de skal være aktive på stedet.

I Roskilde Kommune er der dermed fire steder, hvor man ikke ønsker, at arbejdsløse skal bo. De to andre steder ligger i Trekroner.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk