17. september 2019
Finn Halfdan foran politigården i Roskilde, hvor hovedpersonen i hans nye bog, Oraklet, arbejder.(Foto: Jan Partoft)
gallery icon

Se billedserie

Finn Halfdan foran politigården i Roskilde, hvor hovedpersonen i hans nye bog, Oraklet, arbejder.(Foto: Jan Partoft)
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny krimi: En morder er løs i Roskilde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny krimi: En morder er løs i Roskilde
Roskilde Avis - 20. marts 2019 kl. 06:09
Af Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Flere mord er sket i Roskildes kulisser i roskilde-forfatteren Finn Halfdans nye bog Oraklet, der udkommer 22. marts.

En af dem, der er blevet dræbt af en hensynsløs morder, er politiefterforsker Daniel Bros søster. Han arbejder på Roskilde politistation.

Bogen starter med, at Daniel er på vej til sit barndomshjem for at fortælle, at sagen om søsteren er blevet henlagt, bliver han ringet op af en person med en digitalt forvrænget stemme.

Personen tilbyder ham navnet på morderen og hævder at kunne afsløre gerningsmændene bag andre uopklarede mord. Daniel kan frit vælge blandt dem, som var det en buffet. Mod at han sender fortrolige oplysninger den anden vej.

Tydeligvis er der tale om en tosse. Den slags ringer jævnligt, og Daniel tager ikke opkaldet alvorligt. Ikke i begyndelsen.

Bjerget i centrum
Daniel Bro bor i et af de små gamle huse på Sct. Jørgensbjerg. Han traver til dagligt Roskilde tynd for at finde gerningsmændene.

Det samme gør Finn Halfdan. Altså traver Roskilde tynd. Godt nok ikke for at finde mordere, men for at finde lokaliteterne i historien, så han kan beskrive mosset på diget rigtigt, Boserup skov og havnen.

For godt nok har han fundet på historien, men byen, det hele foregår i er virkelig.

Det er vigtigt for ham, at det hele foregår i de rigtige omgivelser, og at handlingen i bogen kunne være sket i virkeligheden.

Finn Halfdan elsker at være flyttet til Roskilde. Han elsker Bjerget og at sidde på en lokal cafe, når han skriver sine krimier.

Et af hans yndlingssteder er Sct. Jørgensbjerg på grund af de små hyggelige huse, der ligger ud mod fjorden. Det gode er, at idyllen også kan gemme på uhyggelige hemmeligheder.

Han forklarer, at domkirkebyen er en perfekt kulisse for hans historier, fordi de fleste kender den, og fordi den ligger i nærheden af vand og natur og emmer af noget, de fleste kender til.

Finn Halfdan fik Kriminalakademiets debutantpris for sin første bog, Et nødvendigt offer, tilbage i 2016.

Krimi i hverdagen
Forfatteren har i mange år haft krimi i hverdagen, da han tidligere har arbejdet med Kriminalmagasinet og Krimizonen på DR og Efterlyst på TV3.

I dag arbejder han med alle mulige sager på TV-Avisen.

Kriminaliteten og besøgende på blandt andet Roskilde Politistation har inspireret ham til at skrive hans foreløbigt tre bøger.

Han flyttede fra Østerbro til Roskilde for nogle år siden.

Morderne fra bøgerne forfølger ham åbenbart. Den første bog foregik nemlig på Østerbro, mens de to næste er foregået i Roskilde.

Nummer to handlede om en journalist på Roskilde Avis. Dengang var forfatteren på besøg på avisen for at se, hvordan lokalerne så ud.

Oraklet
Bogen udkommer 22. marts.

Man kan møde forfatteren i Bog og Ide lørdag 30. marts mellem klokken 12 og 14

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk