19. november 2018
Naser Khader ønsker en bedre integration, så alle indvandrere anerkender demokrati og ytringsfrihed, forklarede han ved valget som Roskildes nye konservative folketingskandidat. (Foto: Anders Ole Olsen)
Naser Khader ønsker en bedre integration, så alle indvandrere anerkender demokrati og ytringsfrihed, forklarede han ved valget som Roskildes nye konservative folketingskandidat. (Foto: Anders Ole Olsen)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Naser Khader konservativ kandidat i Roskilde:Klar til en lokal indsats

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naser Khader konservativ kandidat i Roskilde:Klar til en lokal indsats
Opdateret 22. oktober 2018 kl. 22:04
Roskilde Avis Paperboy - 22. oktober 2018 kl. 21:49
Af Torben Kristensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg er klar til en lokal indsats, lovede det konservative folketingsmedlem Naser Khader, da han mandag aften blev valgt som ny folketingskandidat for Roskilde ved en generalforsamling i partiforeningen.

Blandt de opgaver, han nu skal se på, er en ny motorvej til Ringsted, hvor han også er opstillet, så Roskilde bliver bedre forbundet med den vestlige del af landet.

Khader lovede samtidig at arbejde for den såkaldte Kattegat-forbindelse med en bro fra Sjælland over Samsø til Århus, så der bliver en mere direkte forbindelse mellem landets to største byer. Det vil også være til stor fordel for Roskilde, som ligger direkte på denne centrale rute.

- Samtidig kan det aflaste den stærke trafik, der nu må over Fyn og op gennem Østjylland, forklarede Naser Khader, der i sin hidtidige opstillingskreds i Aarhus også havde lært meget om betydningen af trafik-forhold.

Han lovede desuden at interessere sig for det lokale erhvervsliv og besøge virksomhederne i området, sådan som hans forgænger erhvervsminister Brian Mikkelsen også var god til.

Nyt perspektiv udenfor Folketinget

Naser Khader kom første gang i Folketinget i 2001 valgt af Det Radikale Venstre, men brød ud og stiftede Ny Alliance sammen med bl.a. Anders Samuelsen.

Men da det så blev til Liberal Alliance, stod han af og holdt en pause fra politik - indtil han stillede op og blev valgt for De Konservative.

- I den periode studerede jeg bl.a. i USA, og det var sundt at få et nyt perspektiv ved at være udenfor Folketinget i en periode, forklarede han.

Når han nu har valgt at stille op i Roskilde og i Ringsted-Sorø kredsen er det først og fremest for at komme tættet på sit hjem og familien i København.

Ytringsfrihed og integration
I sin tale til de 25 deltagere i den konservative generalforsamling, der blev afviklet i FC Roskildes lokaler i Idrætsparken, lagde Khader især vægt på to temaer, nemlig ytringsfrihed og integration.

- Ytringsfriheden er den helt afgørende forudsætning for vores demokrati., som fik mig interesseret i politik.

- Hvis vores samfund fortsat skal kunne hænge sammen, må vi sikre, at alle støtter demokratiet. Vi bør ikke give statsborgerskab til folk, der vil afskaffe det.

Naser Khader har sine meget bestemte meninger om, at tilbundsgående integration er nødvendig for alle de folk, der er kommet til landet. Derfor er han meget upopulær blandt fundamentalistiske islamister, og to agenter fra Politiets Efterretningstjeneste var med i Rådmandshaven for at passe på ham, sådan som det er tilfældet døgnget rundt.

Han ønsker at stoppe tilstrømningen af folk, der har haft råd til at betale 'menneskesmuglere' for at nå helt til Danmark. Til gengæld vil han hente flere af de folk, der sidder sidder fast i flygtninge-lejre.

Marianne hjalp mig
På et spørgsmål om de frivilliges rolle i integrationen henviste han til sit eget tilfælde, efter at han var kommet til landet som 13-årig med sin famlie fra Syrien.

- Dengang var det vores nabo Marianne i Istedgade, der hjælp min søster og mig med at klare lektierne, for det kunne vore forældre ikke. Hun lklarede en opgave, som myndighederne ikke kunne løse, og har sin store andel i, at jeg både fik stuendertereksamen og blev cand. polit, forklarede Khader.

- Vi skal stoppe tilstrømningen af flere flygtninge, men vi skal sørge for, at de mennesker, som er i landet, kan fungere og leve, konkluderede Khader.

Mødet blev afviklet effektivt med advokat Bertil Jacobi som myndig dirigent.

Inden var partiformanden Klaus Aare Bang kommet med et oplæg om, hvorfor man foreslog Naser Khader, da den hidtidige kandidat erhvervsminister Brian Mikkelsen gik ud af politik for at blive direktør i Dansk Erhverv.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk