21. oktober 2019
Dyrskuet i Roskilde er fortsat en folkefest for store og små, der tiltrækker op mod 100.000 mennesker hvert år. (Foto: Jan Partoft)
gallery icon

Se billedserie

Dyrskuet i Roskilde er fortsat en folkefest for store og små, der tiltrækker op mod 100.000 mennesker hvert år. (Foto: Jan Partoft)
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Modig beslutning for 50 år siden: Da dyrskuet kom til Roskilde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Modig beslutning for 50 år siden: Da dyrskuet kom til Roskilde
Roskilde Avis - 22. april 2019 kl. 00:20
Af Torben Kristensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Til sommer kan det store Fællesdyrskue i Roskilde fejre 50 år i den sydlige udkant af byen, og bag denne runde fødselsdag gemmer sig en både spændende og lærerig historie om et meget fremsynet byråd, der her fik skabt en plads, som er blevet verdensberømt.

I jubilæumsåret er journalist Henrik Denman til Årbogen fra Historisk Samfund ved at skrive en større artikel om, hvordan Dyrskuet kom til Roskilde og den store betydning det fik for byens udvikling.

Han fortæller her om nogle af de vigtigste konklusioner, som han foreløbig er nået til.

Trangt på Bellahøj
Ind til da havde det store dyrskue for hele Sjælland holdt til på Bellahøj i den nordlige del af København, hvortil der kom titusinder af tilskuere og kørte en særlig sporvogn kaldt 'Linje Muh'.

Men pladsen var efterhånden blevet for trang, da der kom flere og større maskiner til på udstillingerne. Desuden skulle landbruget betale stadig mere for at få opstillet midlertidige stalde og andre installationer, der bagefter skulle pilles ned igen.

- Landbruget udbød opgaven med at overskue dyrskuet, og fire byer meldte sig: Roskilde, Ringsted, Holbæk og Haslev, og i sidste omgang stod det mellem de to første, fortæller Henrik Denman.

- Når det så endte med at lande her, var det Roskildes daværende byråd med borgmester Arthur Jacobsen (R) i spidsen, der kunne se de store muligheder og var klar til at investere i det.

- Roskilde skal være kendt på hele Sjælland for andet og mere end domkirken og Stændertorvet, sagde borgmesteren dengang og tog forskud på den oplevelses-økonomi, der siden har udviklet sig.

- Lige syd for motorvejen havde Roskilde kommune et areal, hvor man kunne indrette den nye Dyrskueplads. Her var let at komme til både i bil og med tog, så tilskuerne fra København fortsat havde mulighed for at komme til dette 'møde mellem land og by'. Samtidig var kommunen klar til at investere i permanente stalde, kloakering el og andre nødvendige faciliteter, fortæller Denman.

Fra dyr til madshow
I 1968 foregik Roskildes sidste lokale Dyrskue på den gamle plads, hvor amtsgården og det nye rådhus nu ligger. Derefter var Landboforeningerne og Husmandsforeningerne, der samarbejdede om det nye Fællesskue, blevet enige om at afskaffe de mange lokale dyrskuer rundt om på Sjælland. I fremtiden skulle der kun være ét stort arrangement.

- I årene før Danmark kom med i EU i 1962 havde landbruget hårde vilkår, og mange mindre brug blev nedlagt, så det ændrede erhvervets struktur, fortæller Henrik Denman.

- Samtidig skete der efterhånden en forskydning, så dyrskuet ikke kun handlede om udstilling samt præmiering af dyr, men det i mindst lige så høj grad blev et udstillingsvindue med kvalitetsmad til de stadig mere bevidste forbrugere. Børnene kan stadig godt lide at møde dyrene, men præmietyre er i sig selv ikke så spændende som at smage på gode fødevarer.

I de første år på Dyrskuepladsen havde flere af Roskildes restauratører regnet med, at de kunne tjene godt på at servere store og fine menuer derude. Men gæsterne var mere til røde pølser og den slags, mens de fornuftige landboere som regel havde madpakke med hjemmefra.

Meget fremsynet
Som betingelse for at investere et stort beløb i at indrette Dyrskuepladsen havde Roskilde med daværende kommunaldirektør Henry Jacquet i spidsen krævet, at landboorganisationerne forpligtede sig til at komme hvert år.

Desuden skulle Roskilde kunne bruge pladsen til andre formål resten af året, når der ikke var Dyrskue. Den beslutning viste sig snart at være mere fremsynet, end borgmester Arthur Jacobsen og de øvrige medlemmer i byrådet nok selv havde anet.

To år efter det første dyrskue startede nemlig det arrangement, der har gjort pladsen mere berømt i hele Europa end 'dus med dyrene' nogensinde har gjort.

Efter en vaklende start med den første Roskilde Festival fik Erik Larsen fra Ungdommens Hus og bagefter andre lokale kræfter som Leif Skov, Henrik Rasmussen og Dan Hacke skabt Nordeuropas største musikbegivenhed, der siden har tjent millioner og atter millioner hjem til hjembyen.

Ikonisk navn
Derfor var det 'tudetosset', da nogle folk på et kommunalt kontor pludselig for et par år siden lokkede byrådets kulturudvalg til at afskaffe navnet Dyrskuepladsen, som 50 års intensiv indsats ellers har gjort kendt i hele Europa. 'Åben Arena' lød det nye navn pludselig, og der blev sat vejskilte op rundt om i byen, som ingen forstod.

Heldigvis fik fornuftige folk snart overbevist byrådet om, at det var 'en ommer', så Dyrskuepladsen genopstod hurtigt igen.

- Jeg må sige, at Arthur Jacobsen og de andre i byrådet dengang var virkelig visionære. Roskilde har fået endnu større glæde og gavn af Dyrskuepladsen, end nogen kunne vide, fordi Festivalen også kom til.

- Efter al sandsynlighed er det den bedste investering, som byen nogensinde har foretaget, selv om der også dengang var nogle, som mente, det var for dyrt eller overflødigt, konkluderer Henrik Denman.

Blå bog
Journalist Henrik Denman er 64 år.

Han er født og har levet hele sit liv i Roskilde.

Blev uddannet journalist på Dagbladet i Hersegade, hvor han fik landbruget som en del af sit stofområde, så han kom til at skrive om Dyrskuet.

Blev siden redaktør på redaktionen i Osted, som dækkede de tre kommuner Skovbo, Lejre og Hvalsø.

Har siden arbejdet på fagblade indenfor detailhandel.

Bor nu i Skovbovængets Allé.
Medlem af Historisk Samfund for Roskilde Amt.

Skriver til dets årbog en større artikel om Dyrskuets historie.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk