18. oktober 2019
Til kampen mod topholdet Silkeborg var der mødt flere tilskuere frem i Roskilde Idrætspark end længe, og det lover godt for den fremtidige opbakning til holdet. (Foto: Peter Andersen)
Til kampen mod topholdet Silkeborg var der mødt flere tilskuere frem i Roskilde Idrætspark end længe, og det lover godt for den fremtidige opbakning til holdet. (Foto: Peter Andersen)
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommentar: Skudt i bolden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommentar: Skudt i bolden
Roskilde Avis - 09. april 2019 kl. 08:52
Af redaktør Torben Kristensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

ET LETTELSENS SUK BREDTE SIG i hele Roskilde, da avisen sidste fredag kunne fortælle, at nu var den lokale divisionsklub i fodbold FC Roskilde i allersidste øjeblik reddet fra en overhængende trussel om at gå fallit. Så ville det have være slut med professionel fodbold i byen, og klubben var blevet degraderet til Sjællandsserien.

arrow Læs også: Roskilde-ejer bekræfter: Lønstrup har sagt op

På alle måder ville det være en kæmpemæssig nedtur for landets 10. største by, hvis man ikke længere var repræsenteret i toppen af dansk fodbold - både sportsligt, kulturelt og politisk, men ikke mindst i vores egen selvforståelse.

NU GIK DET IKKE SÅ GALT denne gang, men det var uhyggeligt tæt på. Hele historien er også vigtig at huske og lære af, hvis FCR skal undgå igen at komme lige så langt ud.

Gennem flere år har klubben brugt betydeligt flere penge, end der kom ind. Sandsynligvis var det i et håb om, at bedre sportslige resultater plus forskellige initiativer kunne skabe nye indtægter og redde situationen, når man nu havde investeret mange penge i spillere, der gerne skulle få holdet op i Superligaen i løbet af nogle sæsoner. Men så let var det altså heller ikke.

DA DEN TIDLIGERE FORMAND, byrådsmedlem Carsten Wickmann pludselig døde i foråret 2015, rykkede den daværende direktør Bo Tue Knudsen ind og blev ny hovedaktionær.

I årene siden har han brugt en stor del af sin personlige formue på at holde klubben flydende og investeret mange penge i at indføre fuldtisprofessionalisme. Den indsats fortjerner nu under alle omstændigheder anerkendelse.

MEN RESULTATERNE FULGTE IKKE MED, og sidste år var FCR endda tæt på at ryge ud af 1. division. Holdets spillere og stab kom næsten alle udefra, og derfor var der heller ikke lokale talenter eller idoler at identificere sig med for de tilskuere, som gerne skule komme til hjemmekampene i Rådmandshaven.

Da de lokale folk også begyndte at forlade klubbens bestyrelse, fordi de fandt formanden alt for enerådende, blev det efterhånden tydeligt, hvor det bar hen.

ET TRAGIKOMISK MELLEMSPIL foregik i december, da Lars-Chr. Brask, der på et tidligere tidspunkt havde været formand i et par måneder, pludselig kunne meddele, at han sammen med en gruppe investorer forhandlede om at købe klubben.

Selv om vidner bekræftede, at der faktisk havde været et møde, hævdede Bo Tue, at det hele var opspind. Så opgav de fleste fodboldfolk i Roskilde at følge med.

KLUBBEN HALTEDE VIDERE og måtte have forskud fra sponsorerne for overhovedet at få holdet på træningslejr i Tyrkiet. Derefter gik den heller ikke længere.

Nu kom en ny investor Carsten Salomonsson på banen, klar til at overtage aktiemajoriteten, hvis han også kunne få andre til også at skyde nødvendig kapital ind, så der var penge til mere end en kort periode.

LÆNGE SÅ DET TVIVLSOMT UD, og man kunne tydeligt høre på Salomonsson, at han også havde sine tvivl, selv om han gjorde alt for at bevare håbet.

Til sidst kom løsningen så fra en gruppe af lokale erhvervsfolk og fodbold-elskere, der nu har skudt penge ind, så klubben kan overleve i en længere periode.

HELE ROSKILDE HAR GRUND TIL AT TAKKE DEM, så vi stadig kan komme i Rådmandshaven - og forhåbentlig snart et nyt stadion - for at se topfodbold.

Nu er det vigtigt, at byen kender sin besøgelsestid. Klubben har fortsat brug for al mulig opbakning. Både fra flere sponsorer - og ikke mindst fra de mange roskildensere, der holder af fodbold, og som bør møde frem for at se og støtte holdet.

ALLE RASKE PIGER OG DRENGE, der som børn og unge har prøvet at spille fodbold, vil være stolte og glade for, at Roskildes divisionshold nu er reddet og kan spille videre i 1. division. Bare de ikke rykker ned, har vi i denne sæson grund til at være lykkelige.

De tilhængere, der nu har reddet klubben med ekstra kapital, ved jo også godt, at de aldrig ser deres penge igen. For fodbold er ikke en god forretning på den måde.

Derfor ligger glæden og fornøjelsen ved at støtte FC Roskilde enten som tilskuer, sponsor eller investor på et helt andet niveau, når man nu en gang er:

SKUDT I BOLDEN

arrow Assistenttræner fyret i FC Roskilde
29. maj 2019 kl. 03:27 Opdateret: kl. 00:14
arrow Roskilde-ejer: Matchfixing-sag lægger en dyne over os
27. maj 2019 kl. 08:29 Opdateret: kl. 08:30
arrow Avis: Bookmaker bekræfter mistænkelige spil på Roskilde
26. maj 2019 kl. 19:56 Opdateret: kl. 19:58
Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk