18. november 2018
Roskilde Museum spiller efterhånden en meget stor rolle i sin hjemby, og næsten halvdelen af alle besøgende kommer på rockmuseet Ragnarock ved Musicon. (Arkivfoto: Erling J.)
Roskilde Museum spiller efterhånden en meget stor rolle i sin hjemby, og næsten halvdelen af alle besøgende kommer på rockmuseet Ragnarock ved Musicon. (Arkivfoto: Erling J.)
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommentar: Meget mere end et museum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommentar: Meget mere end et museum
Roskilde Avis Paperboy - 09. maj 2018 kl. 00:26
Af redaktør Torben Kristensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

ÅRSBERETNINGEN FRA ROSKILDE MUSEUM eller ROMU-koncernen, som det nu også hedder, er netop udkommet. Den tydeliggør en stor og voksende betydning, som denne institution har fået for hele vores område.

Læserne af Roskilde Avis vil vide, at ROMU efterhånden er blevet til meget andet end det store og flotte bymuseum, der har hjemme i karréen ved Sankt Ols Gade. F.eks. det nye rockmuseum Ragnarock på Musicon, Lützhøffts Købmandsgård og Børge Dahls håndværkermuseum i Ringstedgade, det nye Lejre Museum i Gl. Lejre og Tadre Mølle ved Hvalsø.

DEN TIDLIGERE CHEF gennem næsten 40 år, museumsdirektør Frank Birkebæk, har sammen med sine medarbejdere skabt et af landets bedste og mest alsidige regionale museer med start i et lille støvet bymuseum.

Nu har den nye chef Henrik Bo Nielsen og vicedirektør Iben Jagd så overtaget denne store opgave og er ved at sætte deres præg på foretagendet.

IKKE FÆRRE END 170.000 menesker besøgte eller brugte ROMU's forskellige udstillingssteder i 2017. Hovedmuseet i Ols Gade oplevede en lille nedgang, fordi den store lokalhistoriske udstilling var lukket en stor del af året.

Men heldigvis var der fremgang i både Gl. Lejre og på Tadre Mølle. Den helt store højdespringer var dog rockmuseet Ragnarock, der i sit første hele år rundede de 80.000 besøgende og dermed tegner sig for næsten halvdelen af alle besøgende i ROMU.

DEN LOKALE MUSEUMSKONCERN er ikke blot et besøgssted, hvor folk kommer og går igen. Man samarbejder med mange andre aktører og er med til at skabe nye aktiviteter i vores område.

Med Europas første og førende rockmuseum er ROMU selvfølgelig med i et internationalt netværk på dette område. Men museet spiller desuden en vigtig rolle, når det gælder om at fremme den lokale turisme samt udvikle og præsentere ny viden om Roskilde-områdets historie.

KULTURSTRØGET, der er tænkt som den åndelige parallelgade og makker til hovedgadens handelsliv i Roskilde, blev opfundet og startet fra Roskilde Museum.

Derfor er det også logisk, at museet nu samarbejder med de øvrige aktører omkring denne kulturelle akse, der går fra det gamle rådhus og domkirken, forbi det gule kongelige palæ, hovedmuseet, Det Adelige Jomfrukloster og Hovedbiblioteket.

NY VIDEN fra både forskning og arkæeologiske udgravninger i Roskilde er også blandt de mange opgaver. Det samme gælder de spændende foredrag om rockmusikkens historie, der nu er en del af Ragnarocks aktiviteter.

På den måde har museet også fået en vigtig opgave med oplysning og almen dannelse i sit område.

UDEN MAD OG DRIKKE duer en museumsgæst heller ikke ret længe. Derfor har ROMU nu sørget for caféer på sine to store besøgssteder i Sankt Ols Stræde og på Ragnarock.

I begge tilfælde er opgaven forpagtet ud til henholdsvis kromanden fra Rørvig og Café Freunde fra Trekroner. Her er det efter min mening helt berettiget - i modsætning til kommunens aktuelle problemer med en såkaldt 'social-økonomisk' café i det gamle rådhus ved Stændertorvet.

NÅR MAN HAR LÆST årsberetningen fra ROMU, forstår man for alvor den store betydning, som det lokale museum nu har for Roskilde. Både som besøgs-destination, der hver tår tiltrækker mange besøgende.

Men i endnu højere grad som et kraftcenter af viden, der sammen med mange andre ihærdige lokale aktører, er med til at sætte meget mere gang i vores område.

Roskilde har grund til at glæde sig over, at det nye ROMU er blevet:

MEGET MERE END ET MUSEUM

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk