22. marts 2019
Flertallet i Roskildes skoleudvalg tager helt fejl, hvis de tror, at drikkeriet bliver mindre ved at aflyse en fælles fest på sidstes skoledag med kontrol for eleverne i afgangsklasserne. De lader sig ikke bare bure inde på skolerne. (Foto: Anette Gundlach)
Flertallet i Roskildes skoleudvalg tager helt fejl, hvis de tror, at drikkeriet bliver mindre ved at aflyse en fælles fest på sidstes skoledag med kontrol for eleverne i afgangsklasserne. De lader sig ikke bare bure inde på skolerne. (Foto: Anette Gundlach)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommentar: Forkert skole- formynderi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommentar: Forkert skole- formynderi
Roskilde Avis Paperboy - 12. marts 2019 kl. 08:50
Af redaktør Torben Kristensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

SKOLEELEVER DRIKKER FOR MEGET, når der i Roskilde er fest ved sidste almindelige skoledag for afgangsklasserne på folkeskolerne. Sådan lyder hovedargumentet fra et stort flertal i Skole- og Børneudvalget, når de nu vil stoppe den fælles fest med opsyn, som kommunen ellers har organiseret i mange år.

arrow Læs også: I Byrådet: Politikere vil have fælles sidste skoledag genindført

Politikernes mål om at holde drikkeriet nede er fint og helt forståeligt, men denne beslutning vil dog snarere føre til det modsatte.

FOR EN RÆKKE ÅR SIDEN indførte det daværende Skole- og Børneudvalget netop den fælles fest med opsyn for at undgå helt ukontrolleret misbrug ved uorganiserede fester rundt om i byen.

Derfor virker det nu mærkeligt med det næsten 'kollektive hukommelsestab', hvor man helt har glemt fortidens fejltagelser.

DE FÆLLES FESTER har gennem årene været afviklet både i Rådmandshaven og sidst på Eriksvej med opsyn af folk fra kommunen, politiet og andre.

Fordelen har været, at de hurtigt kunne gribe ind og hjælpe, hvis nogle fik for meget at drikke. Samt ikke mindst hindre at piger blev udsat for eventuelle overgreb, eller at pushere prøvede at sælge stoffer til disse helt unge. Det var netop muligt, fordi festerne foregik på et aflukket område, hvor man skulle have adgangstegn for at komme ind.

NU SPREDES PROBLEMERNE i stedet over hele byen, hvor grupper af unge vil holde fester mange steder, så det ikke er muligt at have lige så godt opsyn.

Ganske vist har skolerne nu fået ordre om, at de skal holde på eleverne fra afgangsklassen hele eftermiddagen - men det er helt håbløst. De vil selvfølgelig søge andre steder hen for at være sammen med kammerater og venner fra andre skoler.

NÅR ELEVERNE SÅ vil holde fester mange steder uden nogen former for opsyn, er de langt mere udsatte overfor alle former for misbrug.

Hvis nogen bilder sig ind, at den slags kan man bare beslutte sig ud af, er det lige så realistisk som at kommandere vand til at løbe opad.

UNGES DRIKKERI KAN IKKE STOPPES MED FORBUD, men må begrænses og styres af forældre og myndigheder i fællesskab.

Den erkendelse nåede Roskilde til første gang allerede for 10 år siden. Derfor er det ekstra uforståeligt og urimeligt, at man nu igen med denne beslutning insisterer på igen at få nye kedelige erfaringer.

FORÆLDRENE MÅ TAGE ANSVAR for deres børn, så de ikke går rundt i byens gader og bliver berusede. Det skal skatteborgerne ikke betale for, lyder et argument fra forbuds-flertallet.

Siden hvornår er det blevet den fremherskende politik i et byråd med stort 'rødt flertal', at man ikke skal løse problemerne genem fællesskabet. Nu gælder åbenbart en helt anden filosofi om at 'enhver må klare sig selv - og Fanden tager de bageste.

FØR DENNE FORKERTE AFGØRELSE kom, var Roskildes folkeskoler blevet spurgt om deres mening, og holdningen var helt entydig: 13 ud af 15 skoler, der svarede, ønskede at bevare den hidtidige ordning med en fælles fest under opsyn.

Så skal man godt nok være meget 'overklog' eller utrolig bedrevidende, når man absolut vil træffe den modsatte beslutning af det, som de berørte selv anbefaler.

Hvis denne tossede beslutning ikke ændres hurtigst muligt, vil et flertal derfor være på sikker kurs mod at begå:

FORKERT SKOLE-FORMYNDERI

arrow Skoleformand står fast: Ingen fælles afgangsfest i år
19. marts 2019 kl. 05:27 Opdateret: kl. 13:38
arrow Elever frygter kaos, når fællesfest sløjfes
07. marts 2019 kl. 00:09 Opdateret: kl. 16:41

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk