24. august 2019
Hele 1.p fra Roskilde Katedralskole bor i ungdomscamp i Allinge under Folkemødet på Bornholm.
gallery icon

Se billedserie

Hele 1.p fra Roskilde Katedralskole bor i ungdomscamp i Allinge under Folkemødet på Bornholm.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Katedral-elever på Folkemødet: I øjenhøjde med Uffe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Katedral-elever på Folkemødet: I øjenhøjde med Uffe
Roskilde Avis Paperboy - 14. juni 2019 kl. 13:19
Af Tomas Skov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Roskilde Katedralskole har sendt hele 1.p og to lærere til Folkemødet på Bornholm, hvor de sammen med 100.000 andre tilrejsende nyder solen, talerne, musikken og debatterne i Allinge. Klassen er på Klippeøen fra onsdag til lørdag, og eleverne har slået deres telte op i en ungdomscamp på en fodboldbane i Allinge.

Samtale med Uffe

Eleverne arbejder i grupper med hver deres selvvalgte emne, og Signe Stigaard, Frederikke Bordinggaard, Morten Holst Monrad har, naturligvis, valgt at beskæftige sig med klima.

Inden for emnet er det en bunden opgave i løbet af dagene at interviewe to politikere, lave en video om klima, samt tage en række billeder og videoer fra Folkemødet, da de tre samtidig er ansvarlige for at opdatere skolens Instagram.

- Vi har et rimeligt stramt program med debatter og partiledertaler. Men vi har da lige talt med Uffe Elbæk, fortæller eleverne.

Find en politiker

Næste udfordring bliver at finde en repræsentant fra Venstre. De unge forsøgte uden held at få Lars Løkke Rasmussen i tale, men de satser på et interview med én af de yngre Venstre-politikere senere på dagen.

- Politikerne stiller sig gerne ud blandt folk i en time hver dag, så man bare kan tale med dem, fortæller eleverne.

300 events om dagen

Som klasse har de allerede set taler med både Lars Løkke Rasmussen, Mette Frederiksen, Uffe Elbæk og Morten Østergaard - men grupperne har også været en del rundt på egen hånd. Det gælder om at vælge med omhu, for der er omkring 300 arrangementer om dagen i Allinge.

- Vi har fx lige set Casper Christensen tale om Simple Feast. Det er en vegetarisk madordning, og det giver derfor god mening inden for vores emne, fortæller eleverne.

Demokrati i øjenhøjde

Udover den gode stemning og den gavmilde sol over Bornholm er eleverne begejstrede for den korte vej fra borger til politiker under Folkemødet.

- Det er virkelig deltagelsesdemokrati, hvor vi kan tale i øjenhøjde med politikerne. Det giver et indtryk at, at vi alle sammen kan tale med hinanden her i Danmark, siger eleverne, der også har været til en særlig ungdomsaften med debatter og koncerter.

- Det er en god klassetur, der styrker sammenholdet - og om lidt tager vi til Opalsøen for at se lidt af Bornholm. Vi har kun været i Allinge indtil videre, siger de.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk