19. august 2019
Joy Mogensen hænger borgmesterkæden om halsen på Tomas Breddam.
gallery icon

Se billedserie

Joy Mogensen hænger borgmesterkæden om halsen på Tomas Breddam.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Joys råd til Breddam: Du skal bygge videre på andres arbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Joys råd til Breddam: Du skal bygge videre på andres arbejde
Roskilde Avis Paperboy - 08. august 2019 kl. 00:06
Af Foto: Anders Ole Olsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Du skal bygge videre på de mange andres arbejde, der har gjort Roskilde til så god en by i dag.

Sådan lød det råd, som Roskildes tidligere socialdemokratiske borgmester og nuværende kulturminister Joy Mogensen gav videre til Tomas Breddam, da han enstemmigt blev valgt til hendes efterfølger ved et ekstraordinært møde i byrådet onsdag aften.

Som gave havde hun fundet den lille bog 'Bygmesteren', udgivet i anledninge af 125 års jubilæet for Socialdemokratiet i Roskilde.
Den beskriver, hvordan partiets daværende borgmester Henrik Christiansen i årene 1985 til sin død i 2000 fuldstændig fik forandret kommunen fra at være ret stillestående til en by i rivende udvikling. De resultater har Joy Mogensen selv kunnet arbejde videre på og fortsat gennem sine otte år som borgmester.

- I dag oplever vi en god dag for Roskilde og Tomas. Jeg havde selv regnet med at skulle fortsætte her i byen i lang tid, men så kom der en chance for at starte på en ny og spændende opgave som minister, og det kunne jeg jo ikke afslå.

- Nu overtager Tomas stafetten efter mig og en lange række forgængere. Det er jeg både stolt og glad over, forklarede hun i sin lykønsknings-tale.

Smil i gummistøvler
Tomas Breddam havde også taget en gave med til den nye kulturminister i form af det par knaldrøde gummistøvler.

- Jeg beundrer din evne til at stå på mål for vores kommune, selv om du blev udsat for urimelig kritik. Du var altid klar til at mødes med borgerne og diskutere, mens du tog det meste med et smil.

- Når vandet truede med at oversvømme dele af kommunen, mødte du op i dine gummistøvler - ikke for at få dit billede i avisen, men for at hjælpe til. Derfor blev du en populær borgmester, fordi folk kunne mærke, at du mente det ærligt.

- I din tid som borgmester er Roskilde blevet udviklet kraftigt som kulturby. Jeg kan bare nævne hele Musicon med både Festival-højskole og rockmuseum samt det nye kultur- og sportscenter i den gamle kasserne på Kildegården.

- Derfor har vi et alletiders Roskilde, og i de kommende år består opgaven for hele byrådet og mig i en nødvendig prioritering, så kommunen fortsat har en solid økonomi.

Mange tilskuere
Henved 100 mennesker var mødt frem i byrådssalen for at følge valget af ny borgmester. Stemningen var både højtidelig og lidt feststemt, fordi det altid vil være en vigtig dag for det lokale demokrati i en stor by som Roskilde.

Viceborgmester Poul Andersen ledede mødet med både munterhed og ironi, ind til den 48-årige Tomas Breddam var blevet valgt.

Efter mødet havde den nye borgmester inviteret på spisning hjemme i Trekroner, hvor der var forberedt spisning i beboerhuset på Isafjordsvej. Her deltog hele byrådet, kommunens topembedsmænd, en række socialdemokrater samt familien og venner fra kvarteret.

tk

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk