22. april 2019
S-tog til Roskilde behøver ikke være nogen hindring for Røde Port-byggeriet, mener både Jette Tjørnelund (V) og Merete Dea Larsen (DF).
S-tog til Roskilde behøver ikke være nogen hindring for Røde Port-byggeriet, mener både Jette Tjørnelund (V) og Merete Dea Larsen (DF).
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jette Tjørnelund (V): S-tog er godt for Røde Port

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jette Tjørnelund (V): S-tog er godt for Røde Port
Roskilde Avis Paperboy - 26. februar 2019 kl. 11:38
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Venstres leder i Roskilde Byråd Jette Tjørnelund mener, at Røde Port-byggeriet absolut er på sporet med S-tog til Roskilde:

arrow Læs også: Erstatnings-sag spøger om Røde Port-projekt

- Røde Port er et visionært projekt med boliger, hotel og arbejdspladser, der sammen med S-toget kan bidrage til styrke Roskildes detailhandel og turisme. Det gælder om at spille med for at finde løsninger, når staten nu gerne vil investere i Roskilde.

Jette Tjørnelund argumenterer med, at der allerede er lagt et stort forarbejde til Røde Port-projektet.

- Men nu tøver borgmesteren. Samtidig risikerer hun at lade en investering gå forbi Roskilde ved at tale om stop af projektet med henvisning til S-togsanalysen.

- Sagen er, at Roskilde har ikke råd til at sige nej til S-tog.

- Nu skal vi holde fast i, at Trafikministeriet har ikke sagt nej til at sælge ranger-terrænet, men blot udbedt sig tid til medio 2019 for at få analysen færdig. Det handler nu om at gå aktivt ind i dialogen med staten om S-tog og Røde Port for at fremtidssikre byens position.

Roskilde bliver taber
Tjørnelund henviser til, at staten allerede har investeret massivt i infrastrukturen ved Køge med ny togforbindelse, station og kraftig udvidelse af motorvejen.

- Men i Roskilde har man været mere optaget af at undgå S-toget end de nye muligheder. Den strategi har fejlet, og vi nu ser nu, at antallet af intercitytog halveres.

- Jeg er alvorligt bange for, at Roskilde risikerer at blive taberen, hvis vi ikke tager imod denne oplagte nye mulighed, siger Jette Tjørnelud.

- Vi skal huske, at S-toget er et supplement til regionaltoget - og ikke en erstatning.

- S-toget giver mulighed for flere afgange og binder Roskilde tættere til oplandet mod øst.

- Regionaltog skal stadig klare de længere stræk, og rejsetiden med dem kan tilmed blive kortere, når de ikke skal standse på mellemstationer, der så betjenes af S-tog.

På denne baggrund konkluderer Jette Tjørnelund:

- Der er en åbenlys synergi mellem Røde Port og S-toget, som både vil gavne byen og den kollektive trafik mange år frem.

- Her tæt på mål skal vi ikke tøve, men frem i skoene for at få banet vejen det sidste stykke.

Tæt på afklaring
Merete Dea Larsen (DF), som både er medlem af Roskilde Byråd og Folketinget, fremhæver også, at ønsket om en afklaring omkring S-tog til Roskilde ikke forhindrer Røde Port-byggeriet.

- Ifølge alle mine informationer på Christiansborg er sagen meget tæt på en afklaring. Derfor er der ingen grund til at aflyse hverken Røde Port eller et muligt S-tog. Det kan fint kombineres, siger Merete Dea Larsen.

arrow Gør ikke spor!
22. februar 2019 kl. 07:22 Opdateret: kl. 13:54
arrow 500 boliger i fare med stop for Røde Port
22. februar 2019 kl. 03:29 Opdateret: kl. 13:13
Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk