16. december 2018
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ingen julegaver til 3F'ere i finanslov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingen julegaver til 3F'ere i finanslov
Roskilde Avis Paperboy - 09. december 2018 kl. 00:08
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

1 sølle side om Ordnede forhold på arbejdsmarkedet. En lille smule til det udsultede Arbejdstilsyn. Overhovedet ikke tilstrækkeligt til at opveje års besparelser. Lidt om en øget fælles indsats på tungtvognsområdet. Det var ikke til at komme udenom, efter at 3F afslørede urimelige forhold for filippinske chauffører i Padborg. Ikke noget prangende resultat.

2 sider om Tryghed. Ikke om bedre dagpengedækning, indsats mod social dumping eller indsatser for et bedre arbejdsmiljø, men noget om grænsekontrol.

2 sider om Forbedret rådighedsbeløb for pensionister og fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet. Fastholdelsen omhandler belønning, hvis man bliver på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen. Hver 5. 3F'er må p.g.a. hårdt arbejde forlade arbejdsmarkedet inden det fyldte 60. år, og det er få 3F medlemmer, der kan blive på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen.

Jeg savner ord
2 sider om Bedre Klima og renere luft. Kun 2 sider! Jeg savner ord.

2 sider om Bedre undervisning og uddannelse i hele landet. I en tid, hvor alle taler om, at vi mangler faglærte, er der 11 linjer om erhvervsuddannelserne.

4 sider om styrket ældrepleje. Herunder afskaffes fradraget til satspuljen fra 2020, så rådighedsbeløbet for folkepensionister øges. Men for andre overførselsindkomster bliver der ikke mere på kontoen. For dem indføres en tvungen pensionsopsparing. Det gør det ikke lettere for den enkelte ledige, sygemeldte eller kontanthjælpsmodtager at få pengene til at slå til i hverdagen!

Dansk Folkeparti og regeringen gør INTET for at styrke og bevare den Danske Model.

I Danmark er det nemt at hyre og fyre, og det forudsætter et trygt dagpengesystem. Det gøres der intet for at sikre i denne finanslovsaftale!

6 sider om Lavere afgifter og bedre forhold for erhvervslivet. Her er pakker til de udvalgte.

15 sider (!) om udlændinge. Her er tale om hadegaver. Flygtninge skal ikke længere integreres. De skal vide, at de opholder sig midlertidigt i landet, uanset hvor længe de er her.

Intentionerne er glemt
Glemt er intentionerne i 3-partsforhandlingerne, hvor man bl.a. lavede Integrations Grund Uddannelsen for at flygtninge kunne blive opkvalificeret og tage arbejde, hvor der angiveligt mangler kvalificeret arbejdskraft. Hvor er logikken?

Overset er det, at integrationen går bedre end nogensinde før!

I 3F Roskildeegnen har vi 17 procent medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund. Langt de fleste af disse er i arbejde og bidrager til samfundet. De, der er ledige, vil gerne have job, men mangler kvalifikationer.

Flere af 3F Roskildeegnens medlemmer er flygtet fra krig og elendighed. Nogle kender jeg særdeles godt og vil betegne som mine venner. En kom til Danmark i 1978 og har været her i 24 år. Der er stadig krig og elendighed i min vens hjemland. Min vens ægtefælle kom også til Danmark som flygtning. De mødte hinanden i et asylcenter i Danmark. Ægtefællen er ved at uddanne sig, nu hvor de 2 teenagebørn er blevet større. 2 børn, som er født og opvokset i Danmark og går i gymnasiet i dag.

Tomrum i årtier
Hvordan forestiller man sig, at mennesker som disse fremover skal leve i et tomrum og en midlertidighed i flere årtier? I stedet for at bidrage til samfundet og fællesskabet og skabe sig et godt liv ved at arbejde og lære dansk.

Det er i sandhed en trist dag for Danmark med denne beslutning om et paradigmeskift i Dansk udlændingepolitik.

Og så midt i juletiden, hvor budskabet om næstekærlighed burde være i højsædet.

Det er ikke 3F medlemmer og vores børn, der deles gaver ud til med dette Finanslovsforslag!

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk