17. oktober 2018
INSP har fået brugsret til ?Den Hemmelige Have?, der åbenbarer sig mellem remisen og det gamle arresthus.
gallery icon

Se billedserie

INSP har fået brugsret til ?Den Hemmelige Have?, der åbenbarer sig mellem remisen og det gamle arresthus.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: INSP knopskyder i hemmelig have

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

INSP knopskyder i hemmelig have
Roskilde Avis Paperboy - 12. oktober 2018 kl. 06:29
Af Tomas Skov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Til den ene side ligger jernbanen, og til den anden side adskiller en opstillet trævæg borgerinitiativet INSP fra den omfattende nedrivning, der er i gang på slagterigrunden.

I de kommende år vil Boligselskabet Sjælland her opføre 114 almene boliger.

Den anden halvdel af byggeriet kommer til at bestå af ejerlejligheder og kontorer bygget af KPC i samarbejde med det svenske Heimstaden.

Den hemmelige have

Midt i denne nye bebyggelse i Roskilde vil INSP fortsat eksistere i sine gamle lokaler, og så vil borgerinitiativet tilmed udvide med temmelig meget plads både ud og inde.

Denne knopskydning er allerede i gang: første etape er den helt nye 50 kvm store tagterrasse henover indgangspartiet.

Dernæst har INSP fået brugsret til den kommunalt ejede 'Hemmelige Have', der ligger klemt inde mellem den fredede remise og Frivilligcentret i det gamle arresthus.

Midt på det store græsareal omkranset af buskads knejser et valnøddetræ.

- Tænk at der findes sådan en oase midt i det velplanlagte Roskilde. Herude kunne jeg godt se nogle store lejrbål for mig, siger udviklingsmedarbejder Sascha Faxe, da hun viser rundt på de nye arealer.

Ruin med perspektiver

Et mere omfattende projekt bliver indtagelsen af den tidligere kontorbygning ud mod Køgevej.

Den 800 kvm store bygning i to etager har stået tom i årevis, og den henstår som, hvad man i bedste fald kunne kalde et håndværkertilbud.

Et rum er fyldt med paller, og i mange af de andre rum flyder det stadig med gamle computere. Flere steder er der direkte hul i taget, så der dannes pytter på gulvet. Ikke desto mindre er perspektiverne svimlende på al denne uudnyttede plads.

Det var fem borgere, der i 2010 kom på ideen om et inspiratorium. En forening blev stiftet, og flyttede i 2011 ind i tomme rum på det gamle skoleslagteri. Foreningen Roskilde Festival og Roskilde Kommune støttede opstarten i 2011-2014. Unge greb ideen først, indtog huset, og fyldte det med sociale, kreative og entreprenørielle aktiviteter, de skabte selv sammen. Det trak flere til. I alle aldre, af alle slags og også langvejs fra.

- Vi mangler jo vi frie rum, fordi vi er så populære efterhånden. Der er ikke faste planer for udnyttelsen af bygningen, men det er jo netop også en del af vores dna, siger Sascha Faxe.

Den særlige opskrift

Tilbage i hjertet af INSP, sidder souschef Camilla Martens i den hyggelige opholdsstue, hvor der altid er gang i brændeovnen, og hvor grupper af brugere snakker omkring bordene.

Første prioritet i forhold til den slidte kontorbygning bliver at standse ulykken, så den ikke forvitrer yderligere.

- Vi er ved at indhente et tilbud på klimaskærmen, og når den er på plads, så vil vi bare lade brugerne indtage rummene - lige som vi gjorde her, siger hun.

Også konstitueret direktør Stine Bardeleben Helles ser store perspektiver i de nye udfoldelsesmuligheder for de 1.200 ugentlige brugere og besøgende på Slagterigrunden.

- Vi glæder os meget over de mange nye muligheder, vi har fået på INSP. Med de nye rum både ude og inde får vi mulighed for at tilbyde endnu mere plads til folk, hvor de kan skabe sammen, siger hun.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk