18. juni 2019
45-årige Charlotte Thers Brinch startede på McDonald?s på Københavnsvej som 20-årig.
45-årige Charlotte Thers Brinch startede på McDonald?s på Københavnsvej som 20-årig.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hun har ketchup i blodet - 25 år hos McDonalds

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hun har ketchup i blodet - 25 år hos McDonalds
Opdateret 24. maj 2019 kl. 08:43
Roskilde Avis Paperboy - 24. maj 2019 kl. 00:14
Af Tekst og foto: Tomas Skov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg har været en del af den her familie næsten hele mit arbejdsliv. Så du kan roligt sige, at det er en familierestaurant, siger Charlotte Thers Brinch, bedre kendt som Lotte eller Potte hos McDonald's på Københavnsvej.

arrow Læs også: Mere liv i Algade
En del af inventaret

Hun var egentlig uddannet i en fotobutik og havde gået uden arbejde i et halvt års tid, så da en veninde gjorde hende opmærksom på, at de søgte medarbejdere i den nye McDonald's, slog Potte til.

Hun langede sin første burger over disken 16. maj 1994, og torsdag 16. maj 2019 er der jo så gået 25 år. Af samme grund er der dækket morgenbord på restaurantens overetage, og en række kolleger er mødt ind for at ønske tillykke.

- Vi har kendt hinanden altid, og har været med til hinandens bryllupper. Charlotte er for længst blevet en del af inventaret, siger Trine Glem, der ejer McDonald's på Københavnsvej og Ringstedgade sammen med manden, Christian.

Ikke færdig med burgere

Selv om Charlotte Thers Brinch formentlig ikke kan lære meget mere om, hvordan man griller og serverer den perfekte burger, har hun ingen umiddelbare planer om at søge andet arbejde.

- Jeg kan lide at have med gæster at gøre. Det er bare sjovt, og her er altid god energi, siger jubilaren, der selv har to ud af tre børn, som arbejder på familierestauranten.

- De har også fået ketchup i blodet, konstaterer 1. assistenten.

Rugbrød om morgenen

Men der er da også sket meget på de 25 år i restauranten på Københavnsvej. Varesortimentet er eksploderet, arbejdsgange er ændret utallige gange, og masser af nye medarbejdere er kommet til den voksende personaleskare.

Til efteråret går en større ombygning i gang, idet indehaverne indfører de såkaldte kiosker, hvor kunderne selv kan indtaste deres ordrer. Indtil da, og i årene derefter, vil Potte blive ved med at møde ind en halv time før tid for at nyde sin morgenkaffe i fred, inden vagten starter.

- Jeg har altid en rugbrødsmad med om morgenen. Jeg bryder mig ikke om salaterne, men man kan heldigvis lave sin egen burger helt som man har lyst, når man bliver sulten i løbet af dagen, siger hun.

arrow Hæder og håndtryk fra dronningen
23. maj 2019 kl. 10:40 Opdateret: kl. 10:58
Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk