25. juni 2019
Området ved Lynghøjsøerne rummer mulighed for mange fritidsaktiviteter. Brugen af stedet kan øges, hvis der bliver etableret flere faciliteter end den beskedne badebro.
gallery icon

Se billedserie

Området ved Lynghøjsøerne rummer mulighed for mange fritidsaktiviteter. Brugen af stedet kan øges, hvis der bliver etableret flere faciliteter end den beskedne badebro.
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Høj puls ved Lynghøjsøerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Høj puls ved Lynghøjsøerne
Roskilde Avis Paperboy - 16. januar 2019 kl. 00:13
Af Tekst og foto: Jan Partoft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På sydsiden af Svogerslev ligger der tre søer i en gammel grusgrav, som allerede nu er udlagt til et fritids- og naturområde. De tre søer udgør tilsammen Lynghøjsøerne. Området ved den vestligste sø, der har fået navnet Lyngagersøen, er i Roskilde Kommunes visionsplan for søerne udlagt til at rumme en lang række aktiviteter for fysisk udfoldelse.

arrow Læs også: Svogerslev politikeres største succes: Bellevue ved Lynghøjsøerne

Visionen er grebet af tre foreninger, der har konkrete bud på, hvad der kan etableres i og ved søen, som alle brugere af området kan få glæde af.

Roskilde Mountainbike Klub har udarbejdet forslag til flere MTB-spor af forskellige sværhedsgrader langs den sydlige del af søen på området, der ligger mellem vandet og Holbækmotorvejen. De store niveauforskelle i området er velegnet til MTB-sporten.

Hvor cyklerne klarer sig bedst på land, er vandet Roskilde Issvømmer Forenings interesse mest i vandet. Foreningen har planer om et helårsanlæg i vandet, der om vinteren kan bruges af isvandssvømmerne og vinterbaderne. Om sommeren er anlægget blandt andet egnet til svømning, vand- og kajakpolo.

I det hele taget rummer søens vand mange muligheder, det er redningshundeklubben Newfoundland i Danmark klar til at udnytte, så der både kan trænes på land og i vandet med hundene.

Klubberne har også et stærkt ønske om, at der etableres et sted, hvor der blandt andet kan være møde- og klublokaler, toilet- og badfaciliteter, en sauna og plads til udstyr og rengøring af det.

Hjælp udefra
Klubberne har taget kontakt til Lokale- og Anlægsfonden i håb om at få hjælp til udvikling af området til et aktivt naturområde, som mange kan have glæde af.

- Vi er en del af interessegruppen for brug af området, og vi vil gerne have at stedet bliver et flagskib, hvor man kan samle unge som gamle til nye og spændende naturoplevelser og samtidig bruge vandet hele året, siger Mette BL Thomsen fra Roskilde Issvømmer Forening.

- Rammerne er her for at skabe muligheden for gode udendørs fritidsaktiviteter i Svogerslev, og for at give folk en god naturoplevelse.

To af de tre søer i Lynghøjsøerne er frigivet til brug for fritidsaktiviteter, og der er offentlig adgang til området. Adgangen til den tredje sø er stadig lukket, da der har været gravet grus indtil for kort tid siden. Det er meningen, at der også skal være fri adgang til denne sø og området omkring den.

Roskilde Kommune har købt området og overdraget det til Naturstyrelsen.

Roskilde Issvømmer Forening fortæller mere om deres ideer for området torsdag 7. februar klokken 19 til 21 i DGI-huset på Helligkorsvej 2.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk