25. juni 2019
Esben Danielsen har længe været flittig bruger af delebiler, som han ser som et godt supplement til cykel og offentlig transport.
gallery icon

Se billedserie

Esben Danielsen har længe været flittig bruger af delebiler, som han ser som et godt supplement til cykel og offentlig transport.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Grønne delebiler indtager byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grønne delebiler indtager byen
Roskilde Avis Paperboy - 11. juni 2019 kl. 11:51
Af Tomas Skov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Siden 1. maj har du kunnet starte og slutte din tur i en af GreenMobilitys 400 grønne bybiler på p-pladsen på Schmeltz Plads i Roskilde, hvor der også er lademulighed til de hvidgrønne elbiler.

Hidtil har GreenMobility været begrænset til hovedstadsområdet, så direktør Thomas Heltborg Juul er naturligvis begejstret.

- Vi er meget stolte over, at vi nu som de første kan tilbyde grønne dele bybiler til Roskilde og omegn. Det er første gang, at vi bevæger os så langt ud fra den faste zone, så vi glæder os til at se, hvordan folk tager imod bybilen i Roskilde og muligheden for at bevæge sig længere væk fra Københavnsområdet, siger Thomas Heltborg Juul, der selv har trådt sin barnesko på Kildehusvej i Roskilde.

Flere zoner i sigte
GreenMobility har tæt ved 45.000 brugere, hvoraf der i skrivende stund findes 200 i Roskilde. Man tilgår og betaler for bilerne ved hjælp af en app, og man kan efterlade bilerne på alle offentlige veje og p-pladser med minimum to timers tidsbegrænsning eller på en af de mange VIP-parkeringspladser - også kaldet Hotspots.

Som udgangspunkt har firmaet nogle få biler på Schmeltz Plads, hvorefter Thomas Heltborg Juul vil holde øje skarpt øje med udviklingen.

- Nu starter vi stille og roligt ud centralt i Roskilde. På sigt kan man godt forestille sig zoner andre steder i Roskilde som fx på Musicon, på RUC og ved stationen, siger han.

Esben kører delebil
Endnu er tiltaget ganske nyt i Roskilde, men forhenværende talsmand for Roskilde Festival og nuværende direktør i Lokale- og Anlægsfonden, Esben Danielsen, har længe været flittig bruger af delebiler.

Hertz har i nogle år kørt en delebilsordning, som stoppede i december sidste år, hvor firmaet havde placeret to biler i Roskilde. Derudover bruger Esben Danielsen ordningerne hyppigt i København, hvor han arbejder

- Det er et godt supplement til cykel og offentlig transport. Når jeg fx skal rundt i landet, tager jeg gerne toget så langt, jeg kan, hvorefter jeg tager en delebil det sidste stykke, fortæller han.

Esben Danielsen ringer på mobil fra Manchester, og han anvendte netop en af nye GreenMobility-biler, da han skulle til lufthavnen fra Roskilde tidligt om morgenen.

- Det gav virkelig god mening bare at sætte sig ind i en bil på Schmeltz Plads og så efterlade den i Kastrup Lufthavn, siger han.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk