22. september 2019
Direktør Anders Kjørup og indehaver Gorm Wisweh glæder sig til at bringe kvalitets-pizza til Roskilde. De regner med at slå dørene op i Sko­mager­gade 40 i løbet af forsommeren.
Direktør Anders Kjørup og indehaver Gorm Wisweh glæder sig til at bringe kvalitets-pizza til Roskilde. De regner med at slå dørene op i Sko­mager­gade 40 i løbet af forsommeren.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gourmet-pizza åbner i Bymidten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gourmet-pizza åbner i Bymidten

Gorm's kommer til Skomagergade

Opdateret 25. marts 2019 kl. 09:22
Roskilde Avis - 25. marts 2019 kl. 00:01
Af Tekst og foto: Tomas Skov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Vi har ventet på den rette beliggenhed i Roskilde gennem halvandet år, og den her er perfekt, siger Anders Kjørup.

arrow Læs også: Danmarks største skønhedsklinik åbnet

Han er Roskilde-dreng og direktør i Gorm's Pizza, og denne dag står han i Restaurant Moehrs tidligere lokaler med manden bag pizza-succesen, Gorm Wisweh, der inden for få måneder kan åbne sin 14. pizza-restaurant i kongeriget. Og Gorm selv er tydeligvis også begejstret.

- Her er et godt miks af naboer. Vi ligger mellem Korn og Halifax, og vi kommer til at trække kunder til hinanden. Synergier virker, fastslår pizza-pioneren, der også har lavet sine pizzaer på Roskilde Festival de sidste seks år.

Gastronomisk benspænd

Nu kan Gorm så se frem til en fast adresse i Skomagergade. Ombygningen af lokalerne går i gang 1. april, og herefter regner han med at åbne inden for et par måneder.

Det er for længst en tradition i den ti år gamle pizzakæde, at hver restaurant skal have sin helt egen signatur-pizza, og det udviklingsarbejde ligger endnu foran Gorm og hans to kokke-kolleger.

- Det er et gastronomisk benspænd, at vi skal udvikle en Roskilde-pizza med rod i lokalhistorien. Her er så meget at tage fat i - så mange håndtag.

- Jeg tror, vi kommer til at blande noget gammelt og noget moderne, fabulerer den rødskæggede bornholmer, der netop har udviklet en lokal pizza til den seneste restaurant i Horsens med udgangspunkt i gamle menuer fra Horsens Statsfængsel.

Kvalitetsmåltid

Frisører og pizzeriaer findes som bekendt i hver en flække landet over. Så hvor originalt er det egentlig med endnu et pizzeria i Roskilde?

Den afgørende forskel skal ifølge den autodidakte kok findes i hele tilgangen til pizzaen som måltid. Gorm Wisweh er vokset op i en restauratør-familie i Svaneke, og han har pudset kød og fileteret fisk, siden han var fem år. Han var vild med pizza, og han blev hurtigt kendt i omkredsen som en habil pizzabager.

- På Bornholm er der ti kilometer til den nærmeste pizza, og så er det nemmere at lave dem selv, siger han.

Gorms far var kok, så sønnen voksede op i restaurationer og tæt på de gode råvarer, og det er både den gastronomiske kreativitet og blikket for kvalitet, han har taget med ind Gorm's Pizza.

- Jeg har aldrig forstået, at pizzaer skal bestå af dårlige råvarer - og jeg tror, at tiden er med os i den forstand, at mange er trætte af pizzaer med alt det bedste fra Tulip.

- Min kamp har været at gøre pizzaen til et rigtigt måltid på linje med andre gode måltider, siger han.

Råvarer og kreativitet

Råvarerne findes både hos leverandører i Danmark og i pizzaens hjemland, Italien. Således hentes fx mozzarellaen og chilipaprika-pølsen hos udvalgte leverandører i støvlelandet, mens andre ingredienser bliver produceret lokalt ud fra opskrifter udviklet i Gorms kokkelaboratorium.

De gode råvarer køres gennem kokkenes krøllede madhjerner og kommer ud som pizza-kreationer, verden formentlig endnu ikke havde set.

- Det skal være noget, kunderne ikke vidste, de gerne ville have, som Gorm Wisweh udtrykker det.

Snart begynder arbejdet med at forvandle lokalerne i Skomagergade 40 til Gorm's Pizza. Udover en køkkenchef, en restaurantchef og en køkkenansvarlig regner direktør Anders Kjørup med at skulle ansætte omkring 25 deltidsmedarbejdere i restauranten.

- Personalemæssigt er Roskilde fed, for der er mange unge under uddannelse i færd med at forme sig selv. De har et fantastisk drive, siger Gorm Wisweh.

Pizzakæden drives med en meget flad struktur, hvor alle tager fat uanset titel, og det er ifølge Anders Kjørup en stor del af virksomhedens dna.

- Vi opfatter os oprigtigt som en familie. Du skal have let til smil - resten kan du lære. Men du må meget gerne kunne lide pizza, smiler han.

arrow Fotogalleri: Par genåbner byens ældste værtshus
26. marts 2019 kl. 05:11 Opdateret: kl. 14:43
arrow Historisk populært værtshus genopstår
20. marts 2019 kl. 12:31 Opdateret: kl. 10:42
Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk